Meditation ved fuldmåne over fem
dage
Discipleship in the New Age,
Bind II, side 127 |
I forbindelse med jeres fuldmånearbejde vil
jeg give jer en ny gruppemeditation:
Ved
tiden for fuldmåne (over fem dage) skal I
forestille jer et blåt hav, og ude i horisonten
en strålende sol, der langsomt stiger op.
Forestil
jer, at I kaster jer ud i havet, frigjort fra
alle byrder, bekymringer, ængstelser og sorger,
og at I svømmer hen imod en robåd, der ligger
midtvejs mellem jer og den opstigende sol. Mens I
svømmer, bliver I opmærksomme på jeres
gruppebrødre, som svømmer i den samme retning.
I genkender, kender og elsker hinanden.
Herefter
skal I visualisere, at I klatrer op i båden. Når
hele gruppen er kommet op, ser I for jer, at hver
især griber en åre, og sammen, rytmisk og
vedholdende, ror I hen imod den opgående sol. I
hvert åretag er der harmoni, hensigt og retning.
Så
ser I - mellem jer og den opstigende sol - en
skikkelse, der bevæger sig hen imod jer. Det er
mig (mesteren D.K.), som kommer ud af lyset og går
i jeres retning. På den oplyste vej kan I se mig
tydeligt. Sammen ser I mig.
- I
siger da, uhørligt, men dog som en gruppe:
»Ind
i lyset bevæger vi os på dit vink. Ud af mørket
kommer vi, tilskyndet dertil af alles sjæl. Op
fra jorden rejser vi os, og ud i lyshavet kaster
vi os.
Sammen kommer vi.
Sammen går vi frem, ledet og ført af sjælen
tjener vi, og gennem dig mesteren ved vi.
Mesteren inden i os og mesteren uden for os er ét.
Dette ene er os. Dette ene er alt - min sjæl,
din sjæl, mesteren og alles sjæl.« |
Hvis I hver især vil gøre dette i de fem
dage ved fuldmåne, vil I skabe en målbevidst
gruppefusion, som er det næste skridt, der ønskes af
jer.
I har
arbejdet på en gruppefusion i kærlighed - med nogen
succes. Arbejd nu på den forenede evokation af viljen.
|