De to forberedende dage kaldes »dage til afkald og indre frigørelse«. Selve festdagen kaldes »dagen for bevarelse og beskyttelse« mens de to følgende dage kaldes »dage til fordeling«. Det kræver fem dage med yderst intenst arbejde og tjeneste, som fører til forsagelse af alt det i os som kan stå i vejen for vor brugbarhed som tjenere og kanaler for åndelig energi.

Det betyder, at efter behørig forberedelse, dedikation og opadrettet stræben i de første to dage skal vi på selve festdagen ganske enkelt betragte os selv som modtagere af så meget af den indstrømmende energi som vi kan rumme. Som kanaler må vi være indstillet på at glemme os selv i tjeneste for at gribe, rumme og fastholde denne energi for den øvrige menneskehed. Vi må lære at se selve festdagen som en stilhedens dag - en subjektiv stilhed og indre fred som kan bevares ubrudt, selv om vi samtidig udfører tjeneste gennem tale og aktiv interesse for andre. I dagens løb må vi holde vor opmærksomhed fæstnet på kun to tanker: Vore medmenneskers nød og nødvendigheden af at udgøre en gruppekanal hvorigennem de åndelige energier kan kontaktes. Vi skal prøve at holde os selv i lyset af vor egen sjæl og derved begynde at arbejde som sjæle, hvis interesse stadig ligger hos gruppen og ikke hos den enkelte, og hvis bevidsthed tilhører helheden og ikke kun delen.

De to følgende dage skal vi vende opmærksomheden bort fra os selv, mod den ydre verden, og vi skal forsøge at videregive det mål af åndelig energi som det er lykkedes os at kontakte.

Denne fem dages oversigt er blot et forslag til alle som kunne være interesserede. Vi foreslår, at de, der er begyndere inden for okkult meditation enten midlertidigt undlader dette arbejde, eller iagttager sig selv meget nøje under arbejdet for at beskytte sig mod overstimulering. Til tider drages mere kraft ind, end de studerende kan magte. Men bevidstheden om, at det er et gruppearbejde, en gruppekontakt og en gruppeanvendelse af energier, garanterer, at man deles om stimuleringen, og at enhver individuel og separat blokering reduceres til et minimum. Denne gruppe-energistrøm, som aldrig er til stede, når den enkelte arbejder helt alene og for sine egne formål, er helt enestående tilgængelig, når månen er »af vejen«, og kontakten mellem det solare center og planeten jorden er på sit højeste.

Dette er årsagen til, at vi samles hver måned til gruppemeditation. Som sagt før, anvender vi ikke disse møder til at undervise om de elementære esoteriske principper. Vi betragter ikke den indledning, der holdes inden meditationen som et belærende foredrag. Dens formål er at koncentrere, forene og løfte tankeprocessen hos dem, der er til stede.

Vi har dog altid tre absolut nødvendige faktorer i tankerne:

1. Det arbejde, vi gør, er baseret på den fundamentale kendsgerning, at okkultismen er videnskaben om energi.
2. Det er også baseret på det, som man har kaldt okkultismens centrale begreb - at selv det mindste substansatom indeholder det, der kan reagere på åndelig energi og stimulering.
3. Følgende få ord om vort fuldmånearbejde, som er taget fra bogen Discipleship in the New Age, bind II, side 222, beskriver den menneskelige og planetariske struktur, hvori vort arbejde foregår:

Gennem årene har vi skabt en brugbar gruppekanal for energioverføring, der til stadighed vokser og bygger videre på det, som er opnået, og som hele tiden kræver af os en dybere forståelse og en voksende evne til at trænge igennem til nye bevidsthedsplan, for således at hæve hele menneskehedens bevidsthed som helhed, selv om det kun skulle være en ubetydelighed.

At dette kan være vanskeligt for dem, som kun af og til kommer til disse møder som begyndere, er forståeligt.

Da det vigtigste er det bidrag, som hver og en kan yde i meditation, og når man tager i betragtning, at dette er et gruppearbejde, der omfatter enkeltvæsener på forskellige trin i vækst og forståelse, sammensmeltet gennem deres gruppevirke til en fungerende enhed, er det muligt at holde en åben gruppe i gang, uden at det påvirker gruppekanalens kraft. Samtidig får enhver lejlighed til at bidrage med det, han kan. Med andre ord, vi kommer for at give - ikke for at modtage.

En anden vigtig kendsgerning er den, at vi arbejder som okkultister gennem den okkulte meditationsteknik. Okkultisme er videnskaben om energi; okkult meditation er baseret på mental aktivitet ved at modtage, administrere og styre energi. Der er derfor en klar forskel mellem visse typer af mere mystisk meditation, hvor man anstrenger sig for at gøre sindet mentalt inaktivt eller passivt; mange forveksler denne mentale negativitet med »kontemplation«, hvad det ikke på nogen måde er. Kontemplation er først mulig, når den mentale aktivitet har åbnet en kommunikationskanal til de højere bevidsthedsområder, som det sjælsgennemtrængte sind derefter kan »kontemplere« i fuldstændig stilhed. Derved bliver det modtageligt for energier i form af ideer, der til brug for udførelsen af den guddommelige plan og den guddommelige hensigt er af stor værdi. Den okkulte meditation, som vi benytter ved fuldmånemøder, omfatter gruppebevidsthedens koordinering med Hierarkiet og Kristus og med andre udefra kommende planetariske energier, der er til rådighed i henhold til den særlige lejlighed den pågældende måned byder på. Efter den korte kontemplationsperiode, hvor vi »står foran Kristus« og anerkender hans position som et center for planetarisk fusion, arbejder vi derefter videnskabeligt, idet vi aktivt og mentalt bevidst anvender formen i det foreskrevne arbejde.

Ideelt ville det være, hvis gruppemeditationsmøder ved fuldmåne kun bestod af meditation, uden nogen indledende tale. Men for at dette kunne lade sig gøre, ville det være nødvendigt at afholde disse møder som en lukket gruppe, der begrænsedes til dem, der var vant til at arbejde sammen, og som havde erfaring i gruppemeditation.

Vi har valgt at gøre det anderledes og at åbne disse møder for det almindelige publikum og for enhver, der ønsker at tjene det planetariske livs formål og menneskehedens behov på det tidspunkt, hvor de energier, der arbejdes med, er bedst tilgængelige. Disse energier kan, når de bliver rigtigt forstået modtaget og overført i meditation, medvirke til at hjælpe menneskeheden frem imod det åndelige mål, som et integreret, samstemmende bevidsthedscenter i Hans legeme, i hvem vi lever, røres og er. Dette er kort fortalt målet med vore månedlige møder. Vi antager, at de, som kommer, ved noget om principperne og teknikken i det okkulte meditationsarbejde, ellers ville de ikke deltage, og de ville ikke komme igen en anden gang.

For at udføre vort arbejde intelligent, er det nødvendigt at kende noget til de særlige kvaliteter og muligheder, der bliver budt os af det astrologiske tegn på det givne tidspunkt. Så selv om det ikke kun er de astrologiske faktorer, vi lægger vægt på, er det nyttigt at kende disse generelle og konstante indflydelser, når vi går ind i deres bane, samt at blive sensitiv og intuitiv over for de skiftende tyngdepunkter i overensstemmelse med udviklingen af det af Hierarkiet planlagte arbejde og menneskehedens foranderlige vilkår.

I den forstand beskæftiger vi os med esoterisk astrologi: astrologien for sjælen og for den discipel, der befinder sig på zodiakens omvendte hjul, som vi kalder det. Det er ikke nødvendigt at kende de fundamentale postulater i den mundane astrologi, som beskæftiger sig med personligheden og med det almindelige menneske, der endnu ikke kan reagere tilstrækkeligt på sjælens indflydelse. Vi kan i det mindste fatte og forstå noget om principperne i den esoteriske astrologi, som i det væsentlige er videnskaben om relationer, uden at have noget kendskab til den almindelige astrologi. I virkeligheden tror mange, at en overdreven fordybelse i den almindelige astrologi, som anvender den lavere tænkning, kan være til gene for sjælens intuitive opfattelsesevne og de solare love og relationer, som den esoteriske astrologi beror på.

Men den esoteriske astrologi er blot en af de mange videnskaber, der vil blive udviklet og anvendt i løbet af Vandbærerens tidsalder. Selv om vi drager visse slutninger om den energi og aktivitet, der beror på det, vi ved om det pågældende zodiakale tegn, lægger vi ingen overdreven vægt herpå.

For mange i den vestlige verden kan udøvelsen af meditation i høj grad synes at være en ny og moderne form for mental flugt fra personlig desillusion og begrænsning, fra smålige og uforstående omgivelser eller en ikke anerkendt måde at leve på. Dog er det således, at meditation i mange andre dele af verden i en eller anden form altid har været en integreret del af forskellige religioners og religiøse sekters skikke og traditioner.

Det virker, som om den psykologiske og sociale gæring i verden har åbnet døren til subjektive eller åndelige impulser og en praksis, der muligvis er ny for mange vesterlændinge, selv om den er af gammel oprindelse og stammer fra østen. I dag er der ingen mangel på lærere; mange kommer fra østens lande og er villige til og ivrige efter at opdyrke nye mentale områder, der kan modtage de ideer, som de ønsker at indplante.

Fra denne voksende strøm af lærere og oplæring udgår noget af virkelig åndelig art, med rene motiver og konstruktiv i sin virkning; noget af det er materialistisk, kommercielt orienteret og motiveret af enten personlig profit og magt eller af det virkelige selvbedrags blændværk, andet igen er harmløst, men nytteløst.

Virkningen af alt dette kan virkelig skabe et problem. Der er så mange søgende sjæle og hungrende hjerter; der er så mange, der er åndeligt udsultede, begærlige efter lys og søgende efter en ny tro og et bedre liv. Men mange er også uerfarne i den evige visdoms fundamentale forudsætninger, der ligger til grund for al sand mental aktivitet af okkult og esoterisk karakter og kan ikke skelne mellem det virkelige og det uvirkelige.

Indtil fornylig har det uvante ord »meditation« i den vestlige forestillingsverden mest kun fremmanet billedet af enten en kontemplativ eneboer siddende med korslagte ben og urørlig på en høj bjergafsats, sandsynligvis et eller andet sted i Indien, eller af en omvandrende tigger, snavset, udtæret, skægget, med lændeklæde og turban, samfundsmæssig uproduktiv og så sandelig en parasit på samfundet, skønt han accepteres som en »hellig mand«, der skal have mad og hjælp.

Senere er mange mennesker, grupper og samfund dukket op, fra østen såvel som fra vesten, der lover menneskeheden næsten øjeblikkelig helbredelse, rigdom, magt, prestige, popularitet, besiddelser, fred i sindet eller forøget åndelig status ved at følge visse enkle regler til beherskelse og anvendelse af tanken og ved at betale et bestemt honorar.

Men de mennesker, der har større åndelig dybde og som er mindre selvoptagne, lærer sandhedens kerne og den gyldne tråd at kende i alt, hvad der kommer inden for deres mentale rækkevidde; de følger sandheden og lader det værdiløse bag sig. Til sidst er der nogle aspekter af den rigtige lære, som i sin nutidige udformning tilkendegiver den evige visdoms umiskendelige ægthed, og som prenter sig ind i sindet og åbner for en helt ny verden, som den modtagelige bevidsthed kan udforske og tilegne sig. Denne oplevelse markerer begyndelsen af den bevidste »vej tilbage«. Det er en fælles erfaring, som alle gør, der betræder denne vej, og går ind for dens lære; vejledning, hjælp og kammeratskab er lige ved hånden, og enhver tiltrækker netop det, han behøver for at kunne tage det næste åndelige skridt fremad.

Uløseligt forbundet med hele denne lange vej, lige fra begyndelsen til enden, er den okkulte meditationsteknik, som er midlet til at kontakte de åndelige energier og lade dem komme til udtryk på rette måde i det daglige liv.

Studerende i okkultisme er blevet advaret mod faren ved »åndelig selviskhed«. Den første drivkraft er for de fleste af os utvivlsomt selvisk. Vi ønsker, til vor egen tilfredsstillelse, at få succes, at erfare, at gøre fremskridt, at blive vis, kærlig og oplyst, at kende, møde og blive accepteret af en guru eller en mester; fordi disse ting er vigtige for os. Men hvis denne personlige drivkraft ikke forædles ret hurtigt, kan den åndelige vækst forsinkes eller standses, undtagen måske i vor forblindede tænknings yppige imagination, begrænset af vore egne ønskers tankeformer.

Sikkerhedsventilen inden for åndeligt arbejde og skoling, retningslinjen i livet og garantien for fortsat udvikling består i okkult meditation, som reflekterer sjælens meditation på dens eget plan. Sjælen er beskæftiget med gruppetjeneste for planen for menneskeheden og har til opgave at bringe sjælen og den separate personlighed i en synkroniseret tilstand af enhed og fusion. Med andre ord, okkult meditation beskæftiger sig med sjælen, der anvender menneskets tænkeevne til at sætte en handling i gang i overensstemmelse med planen. I denne proces, der koncentrerer sig om planen, stimuleres den individuelle mediterende enhed, inspireres og får anledning til at bidrage med den rigdom, der er i enhver af os.

Sand okkult meditation praktiseres derfor som en tjeneste for menneskeheden. Dette er et langt spring fra den mystiske forening, som middelalderens kristne søgte. De stræbte efter åndelig forening med Gud for foreningens skyld og for dens ekstatiske virkning på den personlige bevidsthed.

Til trods for den måde, hvorpå meditation til tider præsenteres for den studerende, er den i sit inderste væsen ikke et middel til at opnå indre fred og personlig hjælp eller trøst - selv om dette kan være en følge heraf. Meditation er et middel, hvor hjerte og forstand smelter sammen og etablerer kontakt med en overbevidst tilstand af væren - sjælen - som fremkalder en tilstand af indre viden, og som fører frem til en handling, der er åndeligt motiveret. Således bliver meditation en livsindstilling. Den er det middel, der opdrager hele mennesket i dets indre og ydre (åndelige og materielle) liv til at være til virkelig tjeneste for planen og for menneskeheden.

Tjeneste er den korrekte brug eller kanalisering af energi til at imødegå et erkendt behov på alle plan. Meditation etablerer kanalen, påkalder de nødvendige energier, giver energistrømmen retning og fremkalder respons.

Okkult meditation afløser mystisk meditation, men indbefatter samtidig denne. Den forener hoved og hjerte. Den tilføjer forøget tjeneste til den åndelige hensigt eller manifestation af den energi eller idé, der modtages subjektivt. Energi følger tanke; men for at opnå resultater af skabende karakter, må tanken kontrolleres og styres. Okkult meditation er derfor en videnskabelig teknik til kontrol af tanken; og for at tilvejebringe et brugbart redskab for sjælen i de tre verdener for menneskets evolution.

I dag er menneskehedens sjæl i færd med at overtage ledelsen af den personlige livsvej. Den lange, lange proces, der fører til sjælsgennemstrømning af menneskeracen er indledt. Frigørelsen af sjælsenergi i den menneskelige personlighed svarer til frigørelsen af energien i atomet. Dette videnskabelige gennembrud for nogle årtier siden er på det fysiske plan et symptom på gennembrud i bevidstheden og et skridt hen imod en sammensmeltning af sjæl og personlighed, som mange mennesker nu erfarer. Udførelse af okkult meditation kan hjælpe til at fremskynde og virkeliggøre denne proces på en helt ny måde. Indtil nu har den okkulte meditations teknik kun været en tjeneste for de få pionerer; nu kan den blive en livsindstilling for mange.

Vi lærer at meditere i sjælens rytme. Sjælen befinder sig i konstant meditation; sjælen er gruppebevidst; den er hverken mystisk eller begrænset, men er et aspekt af det universelle liv eller af planetens vitale energi. Denne livsenergi ligger bag bevidstheden og fremmer viljen til at elske og til at tjene. Den har som sin opgave at stimulere modtagelige sind og åbne hjerter for at opnå identifikation og fusion med det Ene Liv. Rette menneskelige relationer er den ydre praktiske virkning af denne subjektive evne til at identificere sig med og sammensmelte med sjælen.

Hele videnskaben om invokation og evokation er indbefattet i ordet »meditation«; denne videnskab rækker fra de uudviklede stumme massers subjektive, ubevidste bøn, gennem mange faser, til den høje form for videnskabelig invokation, der styrer den kontakt, der skabes i Shamballas høje råd med den åndelige indstrømning fra ydre planetariske kilder. Det er gennem meditation i en eller anden form, at der skabes kontakt; denne er igen progressiv i sin natur. Det ikke-åndelige menneskes formulerede idé om at skabe en kontakt med noget som senere vil betinge hans tilværelse og føre til en forbedring i hans daglige liv i materialistisk henseende, eller som vil gøre selve det at leve muligt, er måske det laveste aspekt; videnskabsmandens eller kunstnerens grublende og eksperimentelle tænkning er en anden form for meditation med en højere hensigt og stræben, og denne meditative proces er bedre udformet og har (hvis i tænker rigtigt) klare gruppetendenser. Den måde, som Hierarkiets medlemmer og medarbejderne i deres ashramer anvender for at opnå en dyb åndelig perception samt en uselvisk formulering af den guddommelige plan, som vil virkeliggøre den guddommelige hensigt i verden, er ligeledes en udvidelse af alle tidligere meditationer; men den koncentrerede klare dynamiske invokation fra de åndelige væsener, som har skabt - eller mere præcist - har formet Shamballa, er den højest mulige form for meditation på vor planet.

Man kunne også sige, at det er en meditation, som er ansvarlig for, at begæret i det almindelige menneske på vor planet bliver omdannet til den åndelige vilje, som stedse er midlet til hensigtens virkeliggørelse. Det er derfor meditation, der frembringer individuel, gruppe- og planetarisk samklang, og denne samklang er altid både det første og endelige og sidste stadium i meditation. Tænk over dette.

Meditation er også eliminerende i sin virkning og (hvis jeg må bruge en sådan vending) udstøder fra den enkelte og fra gruppen det, som er uønskeligt - set ud fra det umiddelbare åndelige måls synsvinkel.

Meditation er i sit inderste væsen det højeste redskab og den fuldkomne fuldbyrdelse af det tredje guddommelige aspekt, som er intelligent aktivitet, og - som jeg tidligere har påpeget - udøves fra enhver mulig synsvinkel inden for den universelle tankes indflydelsessfære. Den er den væsentlige guddommelige inspirator, det fremherskende skabende organ, og den faktor, som sammensmelter og forbinder alle aspekter af det store Hierarkis væren, som er beslægtet med vor planets grundlæggende åndelige natur; dette blev vor store arv fra det tidligere solsystem - tænkeevnen eller det aktive intellekt.

Meditation fremkalder en skabende samklang mellem instinkt, intellekt og intuition såvel som bevidst identificering. Den forbinder (til en uopløselig enhed) den såkaldt lavere eller konkrete tænkeevne, gruppetænkning, den hierarkiske- og den universelle tanke. Dette fører til en bevidst samklang af disciplens centre og ligeledes af de tre planetariske centre: den er i sin natur invokativ, krævende, sammensmeltende, modtagende og udbredende. I disciplen er den det redskab, der skaber eller opbygger antahkaranaen, som - via sjælen eller den åndelige triade - kontrollerer hovedcentret, som er brændpunktet for åndelig appel og åndelig modtagelse. Den kontrollerer også ajnacentret (centret mellem øjenbrynene) som i disciplen er det vigtigste værktøj til fordeling af åndelig energi.

I gruppen fører meditation til sammensmeltning af gruppemedlemmerne, til deres forenede invokative appel, og - når invokation har vakt genklang - fører den til gruppemodtagelighed over for det, der åndeligt er blevet krævet. Således fører den til gruppens åndelige tjeneste.

I Hierarkiet antager meditation to hovedformer, og (det må I huske) i det store åndelige center er meditation en instinktiv vane og behøver ingen kunstigt frembragt proces:

1. Meditation er det, som sætter bevægelse i den hierarkiske reaktion på den invokative bøn, der stiger op fra de tre verdener, og hovedsageligt på den invokative bøn, der bevidst udsendes af alle, der beder, af alle, der anvender mystisk bøn og alle, der anvender okkult meditation og direkte invokation.
2. Meditation er den instinktive måde, hvormed Hierarkiet - som reaktion på invokationen fra de tre verdener - nærmer sig det højere center, Shamballa; derefter fremkalder Hierarkiet de energier, de væsener og den åndelige indstrømning, som den hierarkiske tjeneste kræver i den umiddelbare fremtid. Den er også - i en ganske særlig forstand - den teknik, hvormed mestrene forbereder sig til den sjette indvielse, og derved skaber den livsvej, hvorpå de til sidst vil befinde sig og derfra gå videre til højere kosmiske forpligtelser.

I kan derfor se, hvorfor jeg har lagt så stor vægt på jeres individuelle meditation, men i endnu højere grad har fremhævet gruppemeditation. Alligevel har jeg kun bestræbt mig for at lede jeres instinkt, der søger mod åndeligt udtryk i videnskabelige baner; jeg har også søgt at indvi jer i planetarisk teknik, som alle planetariske væsener skal kunne mestre og også gør det. Meditation i dens mest rudimentære form er det instinkt, som fører til erkendelse af den fysiske sol og styrer fx det planetariske plantelivs bevægelse imod solen som dens dominerende livskilde. I dens mellemstadium er den det, som åbenbarer solens hjerte for aspiranten og for Hierarkiet, og - i dens højeste form - er den den kontaktmåde, der forbinder de højeste væsener på vor planet med den centrale åndelige sol. i alle tilfælde vil jeg gerne påpege, at denne evne til at meditere (det åndelige udtryk for de mentale processer) har sit brændpunkt i visse gruppeformationer, som det ville være gavnligt for os at betragte en kort stund.

Det siges, at der mellem de store planetariske centre findes en gruppe af dem, som kan meditere skabende; de er valgt ud fra hvert af de større centre og fra dem, som allerede er vant til at meditere. Jeg kunne ønske at gøre ophold ved dette punkt og bede jer huske, at jeg ikke hentyder til religiøs meditation, eller til de invokative bønner om hjælp og støtte, som er nært knyttet til den vestlige verdens kristne tankegang. Jeg henviser til alle dem, som - i stille overvejelse, fokuseret appel og med en sand kundskabsbaggrund - evner at »tænke igennem« til en højere bevidsthedstilstand end den, som de normalt er bevidst om; i denne højere tilstand gør de sådanne intuitive og åndelige »opdagelser« som kan danne sæden til en ny skabelse, eller som kan åbne (for dem, der ikke evner at meditere således) for et nyt område at mulig bevidsthed. Motivet for alle sådanne gruppemeditationer må være uselvisk tjeneste; nøgleordet for alle den slags grupper er kreativitet; de er alle tilkendegivelser af det fuldkomne tredje aspekt af aktiv intelligens, samt andre udviklende aspekter; alle er de i direkte forbindelse eller samklang med en af »Aktivitetens Buddhaer«, som er indbegrebet af den tredje stråle for aktiv intelligens, gennem hvilken det tredje aspekt med gunstigt resultat kan projiceres og udtrykkes. Det er disse tre Buddhaer, der var medvirkende i den utrolige okkulte proces med at aktivere det mentale princip på vor planet, og som - gennem deres skabende meditation - bragte vor planet Jorden og planeten Venus i direkte forbindelse. Dette gjorde det muligt for »Tankens Sønner« at komme og danne det fjerde naturrige, menneskeheden. De er legemliggørelser af intuitionen og kontrollerer den intuitive energis indstrømning i menneskets sind.

Hvad jeg gerne vil bede jer huske er, at disse mellemled der kender meditationens magt, først og fremmest er skabende, og at deres arbejdes virkning viser sig i den større gruppe, hvis befalinger de udfører, og i den gruppe, der influeres skabende ved det fuldførte meditationsarbejde.

Mærkværdigt nok findes der i betragtning af den kendsgerning, at mentalprincippet er det femte princip, fem store grupper, der først og fremmest virker gennem »skabende og vedvarende« meditation. Disse er:

1. Den nye verdenstjenergruppe.
2. Den ashram, som disciple i den nye verdenstjenergruppe kan være knyttet til.
3. Hierarkiet selv, Sanat Kumaras ashram.
4. Nirmanakayaerne eller »De inspirerede Kontemplative«.
5. De væsener, som svarer til Nirmanakayaerne på et højere plan, og som finder deres plads i relation til Shamballa; denne relation er analog med Nirmanakayaernes relation til Hierarkiet.

Medlemmerne i disse grupper bliver taget fra de større grupper for hvilke de udgør mellemledet.

1. Den nye gruppe af verdenstjenere samler sine medlemmer fra det store planetariske center, kaldet menneskeheden.



• De mere fremskredne medlemmer i gruppen er knyttet til en eller anden ashram inden for Hierarkiets virkeområde.
• Den større ashram, der er sammensat af mange ashramer, er det fuldførte resultat af den nye verdenstjenergruppe ned gennem tiderne. Dette udsagn rummer vigtige følgeslutninger.

2. Nirmanakayaerne samler deres medlemmer fra det andet store planetariske center, Hierarkiet. Deres relation til Shamballa er ikke et tilhørsforhold, det er heller ikke det samme forhold som eksisterer mellem den nye verdenstjenergruppe og Hierarkiet. De står hovedsagelig i forbindelse med trianglen af Aktivitetens Buddhaer, og det er under deres skabende inspiration, at de arbejder. Denne strøm af inspiration eller af »energi, gennemskyllet af skabende lys« er gjort tilgængelig for Hierarkiet til alle tider, og når det er nødvendigt for deres skabende arbejde. Det er en del af den dynamiske opildnende energi, som opflammer den nye gruppe af verdenstjenere til begejstring, forener dem i arbejdet, og sætter dem i stand til at arbejde intelligent og med skabende evne.
3. En hemmelighedsfuld gruppe, som er blevet kaldt »De reflekterende Lys«. Medlemmerne af denne gruppe er til en vis grad ydreplanetariske. De er tilknyttet Shamballa og fokuserer kosmisk skabende energi, som de gør tilgængelig (på forlangende) for medlemmerne af Shamballas høje råd. Dem behøver vi ikke at gøre os større forestillinger om; de er »Verdens Herres hjælpere«, og fremmer hans målsætninger, således som de er udformet af ham på det kosmiske mentalplan.

1. Indviede og disciple, som bevidst er en del af Den store hvide loge.
2. Aspiranter og mindre disciple, der er knyttet til Hierarkiet, men som sædvanligvis ikke er i besiddelse af den bevidsthedskontinuitet, som senere vil komme.
3. Dem, der befinder sig på prøvestadiets vej, og som endnu ikke er knyttet til Hierarkiet; de er dog modtagelige for hierarkiske indtryk og er fast besluttet på at tjene deres medmennesker.
4. Et stigende antal mennesker, der reagerer på den nye gruppe at verdenstjeneres idealisme og målsætning, og som hurtigst muligt vil slutte sig til gruppen.

1. Påskefesten. Her fejres den opstandne, levende Kristus, alle menneskers lærer og det åndelige Hierarkis overhoved. Han er personificeringen af Guds kærlighed. På denne dag anerkendes det åndelige Hierarki, som han leder, og Guds kærlighed understreges. Denne højtid falder altid sammen med forårsfuldmånen og er Vestens store kristne højtid.
2. Wesakfesten. Dette er højtiden for Buddha, som er forbindelsesleddet mellem det højeste åndelige center Shamballa og Hierarkiet. Buddha er personificeringen af Guds visdom, et udtryk for lys og symbolet på den guddommelige hensigt. Denne højtid vil blive fastsat til fuldmånen i Tyren, som tilfældet er i dag. Det er den store orientalske højtid.
3. Den gode viljes fest. Dette vil blive højtiden for menneskeåndens stræben mod Gud, søgende sin overensstemmelse med Guds vilje, og viet til at virkeliggøre rette menneskelige relationer. Denne højtid vil blive fejret i forbindelse med fuldmånen i Tvillingerne og blive dagen, på hvilken man anerkender menneskehedens åndelige og guddommelige natur. På denne dag har Kristus i to tusind år repræsenteret menneskeheden og stået foran Hierarkiet over for Shamballa som gudsmennesket, leder for sin flok og »den førstefødte blandt mange brødre« (Rom.8,29). Hvert år på denne tid har han fremsagt Buddhas sidste prædiken for det samlede Hierarki. Dette vil derfor blive en højtid for dyb invokation og en appel til den fundamentale higen i alle mennesker mod åndeligt fællesskab og menneskelig og åndelig enhed og vil dermed være resultatet af Buddhas og Kristi indflydelse på den menneskelige bevidsthed.