| Tre store åndelige fester Påskefesten Wesakfesten Den gode viljes fest |
De tolv fester |
Disse tolv fester ved fuldmånetid hver måned bliver i stadig større
udstrækning udnyttet som et middel til tjeneste gennem
meditation. Meditation åbner en kanal i bevidstheden, gennem
hvilken energierne påkaldes, modtages og ledes bevidst. Den
energi som er karakteristisk for hver enkelt fuldmåneperiode,
strømmer mod os på livets flodbølge fra vort solare center,
Solen. Derfor arbejder vi med gruppemeditation ved fuldmånefesterne,
idet når Månen er »fuld«, set med vore øjne, er vejen for
energioverføring helt åben, klar og uhindret.
De tre store fester |
De tre store fester er:
| Energier som er tilgængelige ved opbygningen af en ny verdensorden |
Oplysningens kræfter er aktive i perioden
omkring Wesakfesten. Kræfterne strømmer ud fra Guds hjerte.
De har at gøre med guddommelig forståelse og kan nå ud til og
styrke dem, der elsker og tjener deres medmennesker. Denne energi
overfører guddommens andet princip, kærlighed/visdom, hvor
Buddha og Kristus som fremtrædende forbilleder repræsenterer.
Oplysningens kræfter er grundlaget for den ny
verdensundervisning. De påvirker først og fremmest de store
uddannelsessystemer, befolkningernes forum i alle lande og de værdier,
som kan udbredes gennem massekommunikationsmedierne. Pressen,
udgivere af verdenslitteraturen, foredragsholdere, skribenter,
radiokommentatorer, journalister og socialarbejdere, er alle
under påvirkning af disse kræfter, som strømmer ind i
menneskers sind. Virkningen gør sig endnu ikke gældende i mærkbar
grad, men disse bevægelser og mennesker står i dag som
modtagere af oplysningens energier; efterhånden som disse
mennesker forstår de nye tanker, kan de kanalisere og lede
energien, så den bliver i stand til at influere masserne overalt.
Rekonstruktionens kræfter er aktive i
forbindelse med Den gode viljes fest, som er Kristi og
menneskehedens fest. Disse kræfter udtrykker sig gennem
guddommens viljesaspekt. Rekonstruktionskræfterne
virker hovedsagelig i forbindelse med nationerne.
Brugen af disse upersonlige energier afhænger af kvalitet og
egenart hos den modtagende nation, dens omfang af sand oplysning
og dens udviklingstrin. Nationerne er i dag udtryk for et folks
massive selvoptagethed og dets selvopholdelsesinstinkt. Disse
energier kan enten styrke dette aspekt af det nationale liv eller
de kan øge styrken i målet for verdensenhed, fred og fremskridt,
som FN holder menneskeheden for øje, som en vision af planen.
Disse konstruktive, synteseskabende energier skal blive i stand
til at forvandle teorien om enhed til praktisk erfaring, så
ordet »forenet« kan få den rette betydning for alle nationer.
I dag er en vilje til syntese i færd med langsomt at udvikle sig
inden for FN's generalforsamling, under inspiration af
rekonstruktionskræfterne og Syntesens Avatar, bistået af
Kristus.
Den ny verden som genopbygningen, oplysningen og rekonstruktionen
bidrager til, vil udtrykke lyset, kærligheden og viden om Gud i
et åbenbaringens crescendo og vil frembringe syv store
resultater:
| Den store
invokation Fra lysets kilde i Guds sind lad lys strømme ind i menneskers tanker lad lyset komme til jorden. Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter må Kristus komme til syne på jorden. Fra centret hvor Guds vilje er kendt lad hensigt lede menneskers små viljer den hensigt mestrene kender og tjener. Fra centret vi kalder menneskeheden lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes må den forsegle døren til det onde. Lad lys og kærlighed og kraft genoprette planen på jorden. |
Dansk Informationscenter for World Goodwill og Triangler, Postboks 1025, DK-2650 Hvidovre, tlf. 36 78 40 19, e-mail: goodwill@email.dk
8-9-2000