Dansk Informationscenter

Wesakfesten

De tre store fester

Indstiftelsen af visse store højtider i relation til månen og i mindre grad i relation til zodiaken vil føre til en styrkelse af påkaldelsens åndelige kraft og den deraf følgende indstrømning og de fremkaldte energier. Al påkaldelse er baseret på tankens kraft, navnlig i dens telepatiske aspekt, væsen og kommunikationsevne. Massernes forenede invokative tanke og den nye verdenstjenergruppes koncentrerede styrede tanke udgør en udadgående energistrøm. Denne vil telepatisk nå de åndelige væsener, som er sensitive og modtagelige over for sådanne impulser. Deres fremkaldende svar, udsendt som åndelig energi, vil derefter nå menneskeheden efter at være blevet nedtrappet til tankeenergi, der i den form vil øve en passende indflydelse på menneskenes bevidsthed som overbevisende, inspirerende åbenbaring. Sådan har det altid været i verdens åndelige udvikling, idet det var denne fremgangsmåde, der blev benyttet, da de hellige skrifter skulle skrives.

Dernæst vil en vis harmonisering af de religiøse ritualer i verden hjælpe menneskene til overalt at styrke hinandens arbejde og i høj grad forstærke den tankestrøm, som ledes mod de afventende åndelige væsener. I øjeblikket har de kristne deres egne store højtider, buddhisterne højtideligholder deres egne åndelige begivenheder, og hinduerne har en helt tredje liste over hellige dage. I fremtidens verden, når den bliver organiseret, vil alle mennesker af åndelig tilbøjelighed og vilje overalt på kloden respektere de samme helligdage. Dette vil medføre en forstærkning af den åndelige energi, den forenede indsats samt den samtidige åndelige invokation. Den kraft, der ligger i dette, vil være indlysende.

Lad mig antyde, hvilke muligheder der ligger i sådanne åndelige begivenheder og prøve at forudsige arten af de kommende verdensomspændende festdage. Tre store åndelige højtider vil blive koncentreret i tre på hinanden følgende måneder og derved bevirke en forlænget årlig åndelig indsats med virkning for resten af året. Det drejer sig om:

Påskefesten: her fejres den opstandne, levende Kristus, alle menneskers lærer og det åndelige Hierarkis overhoved. Han er personificeringen af Guds kærlighed. På denne dag anerkendes det åndelige Hierarki, som han leder, og Guds kærlighed fremhæves. Denne højtid falder altid sammen med forårsfuldmånen og er Vestens store kristne højtid.

Wesakfesten: dette er højtiden for Buddha, som er forbindelsesledet mellem det højeste åndelige center Shamballa og Hierarkiet. Buddha er personificeringen af Guds visdom, et udtryk for lys og symbolet på den guddommelige hensigt. Denne højtid vil blive fastsat til fuldmånen i Tyrens tegn, som tilfældet er i dag. Det er den store orientalske højtid.

Den gode viljes fest: dette vil blive højtiden for menneskeåndens stræben mod Gud, søgende sin overensstemmelse med Guds vilje, idet den indvier sig til at virkeliggøre rette menneskelige relationer. Denne højtid vil blive fejret i forbindelse med fuldmånen i Tvillingernes tegn og blive dagen, på hvilken man anerkender menneskehedens åndelige og guddommelige natur. På denne dag har Kristus i to tusind år repræsenteret menneskeheden og stået foran Hierarkiet over for Shamballa som det guddommelige menneske, leder for sin flok og »den førstefødte blandt mange brødre« (Rom. 8,29.). Hvert år på denne tid har Kristus fremsagt Buddhas sidste prædiken for det samlede Hierarki. Dette vil derfor blive en højtid for dyb invokation og en appel til den fundamentale higen i alle mennesker mod åndeligt fællesskab og menneskelig og åndelig enhed og vil dermed være resultatet af Buddhas og Kristi indflydelse på den menneskelige bevidsthed.

Disse tre højtider bliver allerede højtideligholdt jorden over, skønt de endnu ikke er forbundet med hinanden, og de er en del af menneskehedens forenede åndelige tilnærmelse. Men den tid kommer, hvor alle tre højtider vil blive fejret overalt i verden og dermed skabe stor åndelig enhed, og virkningerne af den store tilnærmelse, der er os så nær nu, vil blive stabiliseret gennem menneskehedens forenede invokation overalt på jordkloden.

Mindre højtider vil blive fejret i forbindelse med de resterende fuldmånefester, som ligeledes vil blive anerkendt som værende af vital betydning. De vil fastslå de guddommelige egenskaber i menneskenes bevidsthed, ligesom de store højtider fastslår de tre guddommelige aspekter. Disse aspekter og kvaliteter vil blive bestemt og erkendt gennem et grundigt studium af den eller de konstellationer, der påvirker disse forskellige måneder. Fx vil Stenbukken lede tanken hen på den første indvielse, Kristi fødsel i hjertets krybbe, og antyde den nødvendige optræning, der må til, for at fremkalde denne store åndelige begivenhed i det enkelte menneskes liv. Jeg giver jer dette ene eksempel for at antyde de muligheder for åndelig udvikling, der ligger i forståelsen af disse indflydelser og for at genoplive de ældgamle trossystemer ved at indsætte dem i deres større og udødelige sammenhæng.

Således vil de tolv årlige højtider udgøre en åbenbaring af det guddommelige. De vil tilvejebringe sammenhæng, først og fremmest med de tre store åndelige centre, som er de tre udtryk for den guddommelige treenighed. De mindre højtider vil understrege den indbyrdes sammenhæng i helheden, og således løfte det guddommelige ud af den individuelle og personlige sfære op i den guddommelige hensigts universelle sfære. Helhedens forhold til den lille del og delens forhold til helheden vil således finde sit fulde udtryk.

Menneskeheden vil således påkalde gudsrigets, dvs. Hierarkiets åndelige kræfter; Hierarkiet vil svare, og Guds planer vil da tage form på jorden. Hierarkiet vil på sit højere plan påkalde »det center, hvor Guds vilje er kendt« og således bevirke, at Guds hensigt sker fyldest. Derved vil Guds vilje blive gennemtrængt af kærlighed og manifestere sig på intelligent måde; til dette er menneskeheden rede, og på dette venter jorden.

For at opsummere: på denne allerede erkendte basis af fundamental sandhed vil den nye verdensreligion blive opbygget.

Definitionen på religion, som i fremtiden vil blive mere præcist formuleret end nogen sinde af teologerne, kan udtrykkes som følger:

Religion er navnet eller betegnelsen for menneskehedens invokation (påkaldelse) og den større livsenheds evokation (svar) på denne påkaldelse.

(Kristi tilsynekomst, side 147-150)

Wesakfesten

Af Alice A. Bailey

Når vi betragter verdenssituationen i dag, ses det tydeligt at syntesens hemmelighed er gået tabt. Menneskeheden står delt - én del mod en anden del, Østen kontra Vesten, én race mod en anden race, én nation mod en anden nation. Det er nødvendigt at mennesket vender tilbage til den gammelkendte viden: at planen for vor planet er at virkeliggøre menneskehedens fundamentale enhed og at den energi som skal manifesteres, er integrering og indbyrdes samhørighed. Når dette erkendes fuldt ud, vil de nuværende verdensproblemer løses af sig selv og den grundlæggende verdensrytme vil blive genoprettet og stabiliseret.

Desværre er menneskeheden som helhed endnu ikke gruppebevidst, og som følge heraf kan det ikke overlades til gennemsnitsmennesket at arbejde, tænke og planlægge på gruppens vegne. Mennesket er endnu for selvisk. Men denne kendsgerning bør ikke give anledning til modløshed, idet for den som ser den større vision, er det også blevet helt klart at gruppebevidsthed og gruppeansvarlighed allerede er mere end en smuk vision. Tanken om broderskab og en erkendelse af broderskabets forpligtelser er overalt begyndt at trænge ind i menneskers bevidsthed. Det skyldes den tiltagende aktivitet i lysets Hierarki, den tjeneste som menneskehedens vogtere har ydet ned gennem tiderne, og i vor tid Kristus og hans kirke. Menneskeheden begynder at ane den sande betydning af broderskab og mennesket begynder at erkende sit ansvar. Der kan hos den menneskelige familie spores en naturlig respons på dette høje ideal, og mennesker reagerer nu på et dybt rodfæstet behov for syntese.

Når Kristus kommer igen ved århundredets slutning og demonstrerer sin magt, idet han giver menneskeheden den nye grundtone for den nye tidsalder, kan vi være overbevist om én ting: Han vil fremstå som den der lærer os kærlighed og enhed, to ting som verden behøver i dag mere end noget andet. Den grundtone han vil anslå, vil være menneskets genopbygning og en reorganisering af den sociale struktur. Det vil ske gennem den kærlighed til alt levende, som udstrømmer fra ham, for Kristus vil først og fremmest arbejde gennem menneskehedens kærligheds-begærnatur. Over hele jorden, i byer af enhver størrelse, og i alle lande vil menneskets søgen og higen give sig udslag i dannelsen af aktive grupper som vil gøre en målrettet indsats for enhed, samarbejde og broderskab på alle områder - økonomiske, religiøse, sociale og videnskabelige.

Disse grupper vil opnå resultater som er umulige at nå i dag på grund af menneskets manglende evne til at forstå kærlighedens sande natur. Men senere vil denne kærlighedsenergi blive frigjort på jorden gennem Kristi formidlende arbejde, idet han optræder som Guds repræsentant, hjulpet og bistået i denne opgave af Buddhas bevidste indsats og guddommelige energi. Tegnene på, at denne store begivenhed er nært forestående, og på Kristi stadigt voksende magt, kan ses i menneskers voksende reaktion mod forbrydelser, mod de organisationer, som fostrer had og klasseskel, og mod de yderliggående, radikale midler, der nu tages i anvendelse for at fremme mål som er i modstrid med Kristi planer. Den kommende fredens æra vil blive indvarslet ved en forening på jorden af de kræfter som står for rekonstruktion og sand evolutionær udvikling. I alle lande vil der findes en forsamling af grupper som bevidst og velovervejet virkeliggør broderskabsprincippet i den udstrækning, de kan forestille sig det. Menneskene må være opmærksomme på tidens tegn og ikke tillade sig at miste modet, når de ser på den nærmeste fremtid.

Det er den umiddelbart forestående mulighed for denne verdens-rekonstruktion og Kristi komme, der er formålet med den årligt tilbagevendende Wesakfest ved hver fuldmåne i Tyrens tegn. Studerende vil gøre vel i, gennem en klart defineret koncentration på tidspunktet for festen, at arbejde på at fremme de mål, som er opstillet af disse store intelligensvæsener, og gennem vedholdende oplysning at gøre den vestlige tænker fortrolig med denne mulighed. Derved kan de åbne for en strøm af forventning og en energihvirvel, som vil øve stærk tiltrækning og fremkalde en klar respons (i ordets åndelige betydning) fra »de Store« som ønsker at hjælpe.

Kristi tilsynekomst og hans træden frem i manifestation vil ske ved en nærmere bestemt Wesakfest, hvor Den store invokation fremsiges af Buddha, som således vil udløse guddommelig kraft og berede vejen for sin store broder, idet han derved hjælper ham i udførelsen af hans mission. Det er derfor der er en voksende forståelse af Wesakfesten i Occidenten. Den tid er nu inde, da Vesten kommer til forståelse af den sande betydning af denne begivenhed. Når mennesket forstår og udnytter den mulighed som festen frembyder, bringer det sig i samklang med en særlig åndelig kraft. Det vitaliseres af den, bliver åndeligt stimuleret og bliver som følge heraf et brugbart redskab til åndelig tjeneste.

To faktorer er af den allerstørste interesse i dag. For det første: Nøden og forventningen i verden er så stor og det herskende dødvande så kritisk, at åndeligt tænkende mennesker forestiller sig en guddommelig indgriben. Hvis der findes åndelige kræfter og store åndelige intelligensvæsener og liv, og hvis Gud er vidende om, hvad der sker på vor planet, må det også være muligt for den styrende visdom og den kærlige stimulering som vil lede mennesket fra mørke til lys, at komme frem fra det åndelige rige. Hvis det ikke er tilfældet, er vor tro ikke meget værd. For det andet, og måske fremkaldt af dette krav om respons fra det høje, er der en voksende fornemmelse af, at Kristi genkomst er nært forestående. Medlemmer af alle trosretninger, i den kristne verden og andetsteds, ser frem til denne begivenhed, og Wesakfesten og Menneskehedens Fest (som indtræffer ved den derpå følgende fuldmåne i Tvillingernes tegn) er vigtige forberedelsesperioder til denne begivenhed. Det er denne tro, som Wesakfesten er en bekræftelse på, og derfor er den af virkelig interesse for enhver kristen. Det er i denne sandhed, verdens håb er forankret, og det er nødvendigt at tilhængere af alle trosretninger gør sig klart, hvad de forestiller sig ved udtrykket »Kristi komme«.

Det er indlysende, at der bag begivenhederne i verden står en organiseret gruppe af intelligensvæsener. Den menneskelige familie er, skridt for skridt, ledet ind i et bestandigt stærkere lys. Mennesket er vandret fra stadier af det groveste barbari til vort nuværende stade af en oplyst civilisation. Historien viser os at Guds vej med mennesket er en garanti for at vi kan være sikre på yderligere fremskridt. Store kriseperioder er opstået på alle tidspunkter i historien og i alle civilisationer. En sådan krise står vi over for netop nu. Når disse kriser er opstået, har der altid været svar på kravet, og som respons på dette krav har Gud udsendt den lærer og repræsentant som i sig selv har legemliggjort den lære, der var behov for i den kommende tidsalder, idet den udsendte den lyd, som har tilkendegivet ånden i den pågældende civilisation.

Vi lever nu i en sådan krisetid med dens deraf følgende krav, påkaldelse og respons. For at kunne trænge ind i de åndelige realiteters verden vil denne appel få forøget kraft, hvis den kan koncentreres på bestemte tidspunkter. Ved hver fuldmåne året igennem kommer der en sådan periode. Ved tiden for fuldmånen i Tyrens tegn, som kaldes Wesakfesten, gives der menneskeheden en speciel lejlighed til at påkalde sig opmærksomhed fra dem, som har ansvaret for menneskehedens evolution. Her er vor mulighed, og derfor skrives denne artikel med dens information om Wesakfesten, Buddhas' og Kristi relation til vor tids menneskehed og den indflydelse det har på vor umiddelbare mulighed for samarbejde.

Der er i de sidste år sporet en voksende interesse for den nye tendens i Vesten til at forstå den orientalske fest. Wesakfesten forbindes med en gammel legende, som nogle vil anse for en legende, andre vil opfatte den som en symbolsk fortælling og et ganske stort antal mennesker vil se den som en beretning om en virkelig tildragelse. Historien står i forbindelse med Buddha og en hændelse i hans liv, som bragte ham i en situation, hvor han (idet han fulgte sit hjertes bud) besluttede at vende tilbage én gang om året fra det høje sted, hvor han dvæler og arbejder, for at velsigne verden.

De to store gudesønner, Buddha og Kristus, er: den ene vogteren, og - den anden - modtageren af denne velsignelse. Begge bevarer de den for at kunne videresende den til en nødlidende verden, og begge virker de som formidlere af denne åndelige energi til menneskeheden.

Wesakfesten er derfor blandt de vidende i verden blevet anset for at være overordentlig betydningsfuld for verdens anliggender, idet gennem de to repræsentanter for guddommen på vor planet kan de åndelige realiteters verden og dagligdagens verden bringes meget tæt sammen. I dag, i denne krisetid, er det tiltrængt som aldrig før, og derfor bliver den opgave som påhviler disse store gudesønner så utrolig betydningsfuld og den mulighed, som tilbydes mennesket på dette tidspunkt, får en dybere betydning end nogensinde før. Den voksende interesse for selve Wesakfesten og undersøgelse af dens betydning samt kravet fra almenheden om oplysning i så henseende har fået os til at indsamle hvad der findes af tilgængelig viden, og at forelægge den for Occidentens aspiranter i denne kortfattede form.

(Wesakfesten indtræffer ved fuldmånen i Tyrens tegn og Menneskehedens Fest fejres en måned senere, ved fuldmånen i Tvillingernes tegn. På samme måde bestemmes påskefesten af den fuldmåne som indtræffer i det zodiakale tegn Aries, eller Vædderens tegn, den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Disse tre - Påske- og Wesakfesten samt Menneskehedens Fest er de tre vigtigste åndelige begivenheder i årets løb. Det er værd at huske på, at i visse passager i A.A.B. og Tibetanerens skrifter bruges ofte benævnelsen: Maj fuldmånen, når talen er om Wesakfesten (Buddhas fuldmåne) og juni fuldmånen når der refereres til Kristi fuldmåne, som er Menneskehedens Fest. Som oftest falder disse to fuldmånetidspunkter i maj og juni, men det er ikke ufravigeligt tilfældet, men som forklaret ovenfor, er de styrende faktorer Taurus og Gemini).

I visse dele af Indien er Wesakfesten gennem århundreder blevet betragtet som en offentlig helligdag. Det er en dag hvor man samles, en dag for pilgrimsfærd og glad forventning. Det er en hellig dag. Ganske vist erkendes dagens indre betydning kun af en lille kreds af åndeligt tænkende mennesker. Det er også rigtigt at det store flertal intet ved og heller ikke interesserer sig for dens betydning. Men det samme kan siges om enhver kristen helligdag. For nogle står helligdagene som symboler på store åndelige kendsgerninger, for andre betyder de simpelthen fridage eller dage, hvor de giver gaver eller besøger hinanden. Men de ved intet om den åndelige energi, der udsendes til verden, den sande betydning af disse »nådens dage«, som fx Langfredag, når guddommen kommer for at hjælpe menneskeheden. Den indre og virkelige kendsgerning ligger uden for deres fatteevne. Og sådan er det med Wesakfesten.

Men der er én ting i forbindelse med Wesakfesten som adskiller den fra alle andre højtider og gør den til noget særligt. Datoerne for de kristne højtider er alle fastlagt på grundlag af tidligere stedfundne begivenheder eller tildragelser som ligger hundreder af år tilbage i tiden, eller de er indstiftet til minde om en eller anden stor discipel af Kristus, der i fortiden virkede som menneskehedens tjener på samme måde som Kristus selv gjorde det. Wesakfesten er en virkelig, nutidig begivenhed. Den foregår (ifølge dem som højtideligholder den), mens en stor og guddommelig handling udfolder sig og har karakter af en ceremoni hvori alle deltager. Denne guddommelige begivenhed indtræffer hvert år på tidspunktet for fuldmånen i Tyrens tegn (ofte kaldt »maj fuldmånen«) og ved denne lejlighed udsendes Guds egen velsignelse over jorden (svarende til menneskets krav), og den formidles gennem Buddha og hans broder Kristus.

Denne begivenhed manifesteres på det fysiske plan og har sit fysiske sidestykke. Parallelt med den subjektive og åndelige ceremoni udføres en betydningsfuld handling i en lille dal i Tibet på den fjerneste side af Himalaya. Det er den ceremonielle velsignelse af menneskeheden der menes at finde sted dér, og til denne dal drager mange mennesker fra den pågældende egn - som pilgrimme hen imod lyset. På fuldmånetidspunktet udføres der her en højtidelig ceremoni som kan ses og høres lige så tydeligt som en ceremoni i en af vore store katedraler.

Et meget interessant træk i forbindelse med denne fest og den ceremonielle begivenhed i Tibet er, at mange ortodokse kristne, som ville finde det under deres værdighed på nogen måde at blive sat i forbindelse med buddhisme eller hinduisme, har drømt om den. To gange i den tid da jeg virkede som ortodokst medlem af Church of England og som evangelist, og på et tidspunkt da jeg anså buddhisme for blot en »hedensk« religion (så stor var min uvidenhed) og Buddha som en af mange »hedenske« afguder, drømte jeg - med 7 års mellemrum - at jeg deltog i en besynderlig ceremoni og en usædvanlig tildragelse. Erindringen om disse hændelser var så klar og levende, og detaljerne hver gang så identiske, at det var umuligt at affærdige drømmen som fri fantasi eller simpelthen betragte den som et almindeligt drømmefænomen. Det var 20 år senere, da jeg læste en beskrivelse af Wesakfesten, at jeg opdagede at det var den jeg havde oplevet. Tilsyneladende var min drøm noget som virkelig var sket. Mange gange har jeg truffet mennesker som har haft den samme drøm og som har undret sig over hvad det var de så den gang. Når en drøm forekommer helt identisk med en drøm som flere forskellige mennesker over hele verden har haft, når detaljerne i drømmen er uforandrede, og når det opdages, at drømmen handler om en bestemt ceremoni som virkelig har fundet sted på det tidspunkt, er der al mulig grund til at den påkalder sig interesse og bliver gjort til genstand for indgående drøftelser, ja, måske betragtes som et bevis på at der er tale om en kendsgerning.

Drømmen, legenden, kan beskrives således:

Der findes en dal, som ligger ganske højt i en af udløberne af Himalaya-kæden i Tibet. Dalen er omgivet af høje bjerge på alle sider undtagen mod nordøst, hvor der er en snæver åbning i bjergkæden. I omrids kan dalen minde om en flaske, med flaskehalsen mod nordøst, mens den udvider sig ret betydeligt mod syd.

I den nordlige del ligger en stor flad klippeblok. I selve dalen vokser der ingen træer eller buske, men den er dækket af en slags groft græs, hvorimod der på bjergsiderne vokser træer.

Ved tiden for fuldmånen i Tyrens tegn begynder pilgrimme fra alle de omliggende distrikter at samle sig, hellige mænd og buddhistmunke vandrer ind i dalen og fylder den sydlige og den midterste del. I den nordøstlige del samler sig en gruppe af de store væsener, som er vogtere af Guds plan på jorden og som ligeledes er menneskehedens vogtere.

Hvad vi vil kalde disse store væsener er uden betydning. De kristne vil måske tale om Kristus og hans kirke og betragte dem som en skare, der arbejder for menneskehedens frelse. Esoterikere i verden kalder dem visdommens mestre, det planetariske Hierarki, som styres og undervises af Kristus, mestrenes mester, læreren for såvel engle som mennesker. Vi kan også kalde dem Rishier som i hindu-skrifterne eller som i den tibetanske lære de oplyste tænkere. I vor moderne fremstilling omtales de som de store intuitive, der tilsammen repræsenterer den fuldkomne menneskehed.

De fulgte i Kristi fodspor og har for vor skyld løftet sløret og efterladt sig et eksempel på, hvordan vi burde leve og handle. Med deres visdom, kærlighed og kundskab står de som en beskyttende mur omkring menneskeracen; og de forsøger at lede os videre skridt for skridt, således som de selv blev ledt i sin tid - fra mørke til lys, fra det uvirkelige til det virkelige, fra død til udødelighed.

Denne guddommelige gruppe er Wesakfestens vigtigste deltagere. De placerer sig i den nordøstlige del af dalen, og i koncentriske cirkler alt efter deres indvielsesstade og grad forbereder de sig til den store tjenestehandling.

Foran den store klippeblok med blikket vendt mod nordøst står de væsener, som af deres disciple kaldes »De tre Store Herrer«. Kristus står i midten, de levende formers herre, Manuen, står til højre for Kristus, og Civilisationens Herre står til venstre for Kristus.

Disse tre står med ansigtet vendt mod klippeblokken, på hvilken der er anbragt en stor krystalskål med vand.

Det er en interessant kendsgerning om denne ceremonis realitet, at alle, som har drømt at de deltog, altid har været helt klar over, hvor de selv var placeret i den lavere del af dalen. En som beskrev dette, fortalte, at han stod afsides i den ene side af dalen tæt ved et træ, hvortil en hest var bundet; andre syntes ligeledes at vide præcist, hvor de havde befundet sig. Nogle få forstod, at det sted og den placering grupperne af tilskuere havde, helt klart viste deres evolutionære stade.

Bag de grupperede mestre, adepter, indviede og ældre arbejdere for Guds plan, befinder verdens disciple og aspiranter sig opdelt efter udviklingsgrad; de er til stede enten i legemet eller ude af legemet; det er alle dem, som i vor tid udgør den nye gruppe af verdenstjenere.

De som er til stede i deres fysiske legeme, er kommet dertil på normal vis. De øvrige er til stede i deres åndelige legeme og befinder sig i en drømmetilstand. Drømmen, som de senere beretter om, er den fysiske erindring om en indre åndelig tildragelse.

Når timen for fuldmånen nærmer sig, sænker stilheden sig over forsamlingen, og alle vender blikket mod nordøst. Visse rituelle handlinger bliver udført, hvor de grupperede mestre og deres disciple af alle grader indtager symbolske positioner og danner så betydningsfulde symboler som den femtakkede stjerne med Kristus stående ved det højeste punkt, eller en triangel med Kristus ved toppunktet, eller et kors og andre velkendte symboler, som alle har en dyb og magtfuld betydning.

Samtidig med dannelsen af disse symboler, intonerer og synger grupperne visse ord og esoteriske formler, som vi kalder mantraer.

Forventningen hos tilskuerne øges, og spændingen bliver stærk og tiltagende. Hele folkemængden synes at føle en stærk stimulering eller kraftig vibration, som har den virkning, at den opvækker de tilstedeværende sjæle og sammensmelter gruppen til et samlet hele og opløfter alle ind i en tilstand af åndeligt krav, beredvillighed og forventning.

Dette er højdepunktet for verdens aspiration der fokuseres i denne ventende gruppe. Disse tre ord - krav, beredvillighed og forventning - beskriver bedst den atmosfære, som omgiver de tilstedeværende i denne hemmelige dal.

Mantra-sangen og de rytmiske bevægelser bliver stærkere og stærkere, og alle deltagere og den ventende tilskuerskare stirrer opmærksomt mod himlen i retning af den snævre del af dalen. Nogle få minutter før det nøjagtige fuldmånetidspunkt ses i det fjerne en lille prik på himlen. Den kommer nærmere og nærmere og vokser i klarhed og omrids, indtil Buddha-skikkelsen tydeligt kan ses, siddende i den kendte lotusstilling med benene over kors, klædt i sin safrangule klædning, badet i lys og farve og med sin hånd udstrakt i velsignelse.

Når Buddha når frem til et bestemt punkt over den store klippeblok og svæver i luften over de tre Store Herrer, intonerer Kristus et magtfuldt mantra, der kun bruges denne ene gang om året, og alle tilskuere i dalen bøjer deres hoveder.

Denne påkaldelse skaber en vibration eller en tankestrøm af en sådan styrke, at den fra gruppen af aspiranter, disciple og indviede, der bruger den, når op til Gud selv.

Det markerer for hele året det højeste øjeblik af intensiv åndelig indsats og åndelig stimulering af menneskeheden og de åndelige virkninger varer ved gennem alle de efterfølgende måneder.

Virkningen af denne store påkaldelse er universel eller kosmisk og er medvirkende til at knytte os sammen med det kosmiske center for åndelig kraft, hvorfra alle skabte væsener er kommet.

Velsignelsen udsendes, og Kristus - som menneskehedens repræsentant - modtager den til videre fordeling.

Således fortæller legenden, kommer Buddha tilbage år efter år, denne ene gang om året, for at velsigne verden og gennem Kristus at overføre fornyet åndelig liv til verden.

Langsomt trækker Buddha sig tilbage, indtil han igen kun ses som en fjern prik på himlen, før han til sidst helt forsvinder.

Hele velsignelsesceremonien, fra det øjeblik Buddha ses i det fjerne og til han atter forsvinder, varer nøjagtigt 8 minutter.

År efter år vender han tilbage og udsender velsignelsen, år efter år har den samme ceremoni fundet sted, år efter år arbejder han og hans store broder Kristus tæt sammen i tjeneste for menneskeheden. I disse to store gudesønner fokuseres to aspekter af det guddommelige liv, og de virker i fællesskab som vogtere af den højeste åndelige energi, som vor menneskehed er i stand til at respondere på. Gennem Buddha udsendes Guds visdom. Gennem Kristus manifesteres Guds kærlighed til menneskeheden, og det er denne visdom og denne kærlighed som udsendes til menneskeheden ved hver fuldmåne i Tyrens tegn.

Sådan lyder den ældgamle beretning; sådan fortælles den legende, som er baggrund for den offentlige helligdag i Østen. Således er denne kendsgerning, hvis vi da mener, vi kan tro på den, og hvis vort sind er åbent for muligheden. For Vesten er det en ny tanke som gør det nødvendigt at vi ændrer nogle af vore traditionelle anskuelser. Men hvis den kan fattes og forstås, vil vor bevidsthed åbne sig for nye dimensioner og menneskeheden vil få mulighed for i dag at øse af en ny kilde og kontakte et nyt åndeligt kraftcenter.

For nogle mennesker (i verden i dag) står denne fest som et symbol på visse klart definerede og klart markerede tanker og frembyder en enestående lejlighed. De principper som den symboliserer, kan sammenfattes således:

For det første knytter denne fest fortiden og nutiden sammen på en måde som ingen anden fest med tilknytning til nogen af de store verdensreligioner nogensinde før har gjort det. Den står som symbol på en levende sandhed og en eksisterende mulighed. I deres fælles tjeneste for menneskeheden skaber Buddha og Kristus dette led. De forener tillige Østen og Vesten og samler den kristne tradition, buddhismen og hinduismen samt alle troende i verden i dag, ortodokse og uortodokse, til en helhed. Religiøse forskelle forsvinder.

For det andet markerer denne fest højdepunktet for åndelig velsignelse i verden. Den er tidspunktet for en usædvanlig indstrømning af liv og åndelig stimulering og vitaliserer hele menneskehedens åndelige søgen.

For det tredje: På tidspunktet for festen og ved Buddhas og Kristi forenede indsats, i det tætteste samarbejde, åbnes der en kanal for kommunikation mellem mennesket og Gud, hvorigennem Guds egen kærlighed og visdom kan strømme ud til en ventende og nødlidende verden. I symbolsk forstand og i erkendelse af, at et symbol altid indebærer en tilsløret sandhed, kan det siges at i fuldmånetimen er det som om en dør, der ellers er lukket, pludselig bliver åbnet på vid gab. Gennem denne dør kan aspiranter og disciple kontakte energier som ellers ikke er let tilgængelige. Gennem døren kan de få adgang til dem som leder menneskeheden og kan trænge ind til en sandhed og en virkelighed som de ellers ikke kan nå. Alle, som står på den anden side af døren kan benytte sig af denne lejlighed og dette vil vedblivende være tilfældet i stadig stigende grad. På tidspunktet for fuldmånen i Tyrens tegn er det, som om »døren til himlen« åbnes (stadig i symbolsk forstand), så der bliver mulighed for kontakt med de endnu højere væsener, som for vort planetariske Hierarki er, hvad Hierarkiet er for vor menneskehed. Når dette er forstået bliver det muligt at udvikle en videnskab om tilnærmelse til de dybe sandheder og den livsenergi som endnu er tilsløret. Alt dette vil blive åbenbaret i den nye tidsalder. Det er en del af den sande fremgangsmåde på vejen hen imod åndelige fremskridt.

Desuden åbnes der på dette tidspunkt en mulighed for en meget stor bevidsthedsudvidelse, en mulighed som ikke foreligger på noget andet tidspunkt. Disciple og indviede overalt kan hjælpes og stimuleres åndeligt til at tage de betydningsfulde skridt som vi kalder indvielser, og som sætter et menneske i stand til at trænge endnu dybere og mere bevidst ind i gudsrigets mysterier. De åbenbarer for ham underet ved hans egen guddommelighed, den guddommelige skønhed i hvert menneske, og en lille del af planen som mennesket er en del af og som det kan samarbejde med.

For at vende tilbage til dramaet i Himalaya: Når Buddha igen er forsvundet, rejser mængden sig. Vandet i skålen fordeles i ganske små portioner blandt mestre, indviede og disciple, og de går nu hen til det sted, hvor ceremonien finder sted. Skaren, som hver især har medbragt små bægre og skåle drikker af dem og deler med andre. Denne smukke »Kommunionens Vandceremoni« er et symbolsk udtryk for den nye tidsalder som nu står for døren, Vandbærerens tidsalder. Det er den tidsalder, hvor »mennesket bærer en krukke med vand«, som Kristus sagde, da han indstiftede Nadveren. Ved denne ceremoni bevares beretningen om Guds altomfattende kærlighed, behovet for vor individuelle renselse og muligheden for at dele med hinanden det, som tilhører os alle. Vandet som er blevet magnetiseret ved Buddhas og Kristi tilstedeværelse, besidder visse lægende og helbredende egenskaber. Efter denne velsignelse spredes mængden i stilhed. Mestrene og disciplene vender tilbage med fornyet kraft for at påtage sig endnu et år med tjeneste for verden.

I dag er denne legende eller denne beretning om en virkelig og betydningsfuld begivenhed i færd med langsomt at vinde indpas i Vesten. Her accepteres den, eller den vækker nysgerrighed, undren eller spørgsmål fra mange sider. Nogle aspiranter fra Occidenten mener at tiden nu er inde, da Occident og Orient kan mødes om en stor højtid i åndeligt fællesskab og sjælelig forening. I fællesskab og under ledelse af Buddha, som kom for at bringe lys til Østen, og Kristus, som kom for at bringe lys til Vesten, kan de kræve og fremkalde en sådan velsignelse og åndelig åbenbaring at den nærmeste fremtid vil vise, hvad der er så stærkt tiltrængt: »Fred på jorden, god vilje blandt mennesker«. Således kan vi indvarsle en ny tidsalder med broderskab og forståelse, som vil give hvert menneske mere tid til, befriet for frygt, selv at finde Gud.

Wesakfesten er den største begivenhed på vor planet, for så vidt som det angår de åndelige sandheder, og den højtid, som har størst indvirkning på menneskeslægten. Dens indflydelse har altid eksisteret, men den har været ukendt for størsteparten af menneskeheden. Nu er dens indflydelse ved at blive erkendt og udnyttet bevidst. Enhver gruppe af tjenere i verden, som bevidst samarbejder med det planetariske Hierarki, gør det i overensstemmelse med visse love og ved brugen af visse magtfulde ord og visse store påkaldelser. Det er på den måde de frembringer de ønskede resultater. Ved hjælp af den samlede rytme fra bestemte grupper og deres intonerede påkaldelser kan grupper af aspiranter opnå forbindelse med bevidstheden hos store intelligensvæsener, når de har lært at koordinere deres personlighed og har fået kontakt med deres egen sjæl. Disse grupper kan skabe kontakt med intelligensvæseners subjektive verden gennem to centrale punkter: Det ene, Buddha, som repræsenterer de subjektive åndelige sandheders verden, og det andet, Kristus, som står som repræsentant for de aspirerende menneskers verden. Denne kendsgerning symboliseres for os i vore kirkelige ritualer, hvor præsten virker som et brændpunkt. Men her er der en væsentlig forskel. Præsteskabet i disse store, fremtidige »ceremonier for kontakt« bliver ikke en særskilt, separat gruppe. Alle kan blive præster, også en lægmand kan beklæde dette embede. Den eneste kvalifikation der kræves, er koordinering og evne til at opnå sjælskontakt, så det derved bliver muligt at samarbejde med alle andre sjæle.

Endelig kan det siges, at hvert år i en nærmere angivet periode, holder mestrenes loge et møde. Denne loge er kun et andet navn for den gruppe af accepterede disciple og arbejdere som de kristne kalder »Kristus og hans kirke«. I denne periode, som falder sammen med fuldmånen i Tyrens tegn og Wesakfesten, mødes de med tre formål: At skabe kontakt med den åndelige energi som videresendes til vor planet gennem Buddha og Kristus, at drøfte foreliggende problemer og det arbejde, som skal udføres for menneskeheden, og at give dem, som er rede, adgang til indvielse samt stimulere deres disciple til øget aktivitet og tjeneste.

En af de ting som sker i verden i dag, er dannelsen af et redskab til tjeneste ved indledningen til den nye tidsalder. Der foregår en støt integrering af vidende og mystikere fra alle dele af verden, og medlemmerne af denne gruppe kommer fra alle organisationer (politiske, økonomiske, videnskabelige og religiøse) og alle racer. Én gruppe er under dannelse, men dens medlemmer kommer fra mange grupper. Det er denne gruppe som bedst kan opnå forbindelse med den energi, der overføres og med den åndelige stimulering, der anvendes på tidspunktet for Wesakfesten. De kan virke som formidlere af lysets kraft og fredens, visdommens og kærlighedens ånd til resten af menneskeheden. De får mulighed for at blive den kanal, som de videndes og intelligensvæsenernes hierarki kan arbejde igennem, og hvorigennem de store åndelige væsener kan overføre deres oplysende tanker. Gennem dem kan de også arbejde for en højnelse af menneskehedens udvikling. Den nye tidsalders snarlige begyndelse vil afhænge af reaktionen fra verdens disciple, mystikere og vidende.

Vældige ord om rekonstruktion lyder fra »de højestes hemmelige sted«; disse ord må ikke lyde for døve øren, men må aktivere dem, som kan og vil respondere på dem. Et sådant ord udsendes ved hver Wesakfuldmåne.

Hvad der er tiltrængt i dag, er udviklingen af intuition og skelneevne hos verdens disciple. De må lære at have øje for den højere vision, at udnytte den tilbudte lejlighed og udvikle den højere bevidsthed uden tanke på, hvad det vil koste det lavere selv. Her må de gøre sig klart at på grund af den nære forbindelse med deres lavere natur vil den forekomme utroligt attraktiv og kun kunne transcenderes med store omkostninger. Intuitionen må derfor udvikles i gruppen og sansen for sande værdier må være langt bedre tilpasset før den kan opfylde betingelserne for at udføre sin funktion, som er at indvarsle den nye tidsalder. Formålet med udstrømningen af åndelig energi ved Wesakfesten er at stimulere intuitionen hos de disciple, aspiranter og mennesker af god vilje, som omfattes af gruppen.

Problemerne i vor tid skyldes hovedsageligt manglen på denne intuitive evne. Verdens mystikere er mest optaget af deres egen åndelige udvikling, deres egne visioner og virkningerne på dem selv. Problemet er ikke manglende idealisme eller mangel på intelligent oprigtighed. Problemet er at de ikke formår, til enhver tid og for enhver pris at slippe personligheden, så den intuitive erkendelse bliver en fysisk manifesteret kendsgerning. Der er indgået kompromiser, og i åndeligt arbejde er det ikke tilladt at gå på kompromis, når personligheden fremhæves og det åndelige menneske trænges i baggrunden. Menneskehedens vogtere søger i dag efter dem, som har klare visioner, kompromisløs fastholden ved sandheden som de opfatter den, og evne til støt at arbejde sig hen mod en virkeliggørelse af idealet.

Derfor vil tjenere i den nye tidsalder blive rekrutteret fra alle grupper, og deres udvælgelse vil stort set bero på graden af deres upersonlige indstilling til arbejdet og styrken af deres indre sjælskontakt.

Spørgsmålet er nu, hvordan vi - som aspiranter, der er viet til tjeneste for vore medmennesker - bedst kan hjælpe og tjene.

I denne overgangsperiode som går forud for den nye tidsalder, får Wesakfesten hvert år en stadig dybere betydning for alle som er interesseret i verdenstjeneste eller som samarbejder med mestrenes Hierarki, med Kristus og hans disciple. Det er en tid med sjældne muligheder, og selv Hierarkiet er inddraget i forberedelserne. Kristus og Buddha arbejder sammen for at gøre menneskeheden modtagelig for en indstrømning af åndelig kraft som kan bidrage til at vende strømmen i den herskende nød, depression og usikkerhed og derved indlede en fredens æra, hvor mennesket kan få tid og lejlighed til at skabe en kontakt med de åndelige sandheder.

Denne vor planet, Jorden, er i øjeblikket genstand for stor opmærksomhed hos administratorerne af den guddommelige plan. I dag arbejder de med visse energityper og sammen med visse åndelige væsener, som er forskellige fra dem, der sædvanligvis kendes på Jorden. For tiden udøver Buddha en særlig funktion som interplanetarisk formidler, og i denne egenskab vil han søge at skabe betingelser, der kan bane vej for de nye lysets og fredens kræfter og på denne måde ændre de herskende forhold på Jorden. Hvis denne indsats viser sig at lykkes, vil den forårsage en stærkt øget indstrømning af en energi som er mere magtfuld og af en kvalitet som afviger fra enhver anden energi, der for øjeblikket strømmer ind i og gennem vort planetariske liv. De aspiranter og disciple som kan opøve en udvidet følelse af åndeligt ansvar og som kan bevare en indre ro og en holdning af koncentreret opmærksomhed, kan fejes med ind i dette tidevand af åndelig kraft og derigennem tjene de menneskelige behov. Som formidlere kan de imødegå dette behov. Som fortolkere kan de øge menneskers evne til at respondere og forstå.

En appel er udsendt af det samlede hierarki af mestre til alle disciple og til den nye gruppe af verdenstjenere om ved hver maj fuldmåne at forberede sig på en intens hellig måned med koncentreret tjeneste. De appellerer til os alle om i så vid udstrækning som muligt at samle sig om en intensiveret indsats for at øge menneskets modtagelighed for de nye energier som kan frigøres og udføre deres velsignelsesrige, synteseskabende arbejde ved den kommende Wesakfest.

Skulle det lykkes for Buddha og Kristus og det samlede Hierarki (med hjælp fra alle disciple og aspiranter) at frembringe hvad der kan betragtes som en form for planetarisk enhed, og derved skabe den tiltrængte åbne kanal, påhviler det stadig os, som kan forstå, at virke som formidlere for overføring af liv og lys. Vi kan holde kanalen åben mellem verdens tænkere og arbejdere og den indre, åndelige gruppe af vidende og tjenere.

Wesakfestens periode er i den senere tid udvidet til at strække sig over fem dages arbejde og tjeneste. Det vil sige to dage før fuldmåne, selve festdagen og de to efterfølgende dage. Det nøjagtige tidspunkt for Wesak-fuldmånen er i sig selv af umådelig stor betydning.

De to forberedende dage kaldes »dage til afkald og indre frigørelse«. Selve festdagen kaldes »dagen for bevarelse og beskyttelse«, mens de to følgende dage kaldes »fordelingsdage«. Det kræver fem dage med yderst intenst arbejde og tjeneste, som fører til forsagelse af alt det i os, der kan stå i vejen for vor brugbarhed som tjenere og kanaler for åndelig energi.

Det betyder, at efter behørig forberedelse, dedikation og opadrettet stræben i de første to dage skal vi på selve festdagen simpelthen betragte os selv som modtagere af så meget af den indstrømmende energi, som vi kan rumme. Som kanaler må vi være indstillet på at glemme os selv i tjeneste for at gribe, rumme og fastholde denne energi for den øvrige menneskehed. Vi må lære at se selve festdagen som en stilhedens dag - en subjektiv stilhed og indre fred som kan bevares ubrudt, selv om vi samtidig udfører tjeneste gennem tale og en aktiv interesse for andre. I dagens løb må vi holde vor opmærksomhed fæstnet på kun to tanker: Vore medmenneskers nød og nødvendigheden af at udgøre en gruppekanal, hvorigennem de åndelige energier kan kontaktes. Vi skal prøve at holde os selv i lyset af vor egen sjæl og derved begynde at arbejde som sjæle, hvis interesse stadig ligger hos gruppen og ikke hos den enkelte, og hvis bevidsthed tilhører helheden og ikke kun delen.

De to følgende dage skal vi vende opmærksomheden bort fra os selv, mod den ydre verden, og vi skal forsøge at videregive det mål af åndelig energi, som det er lykkedes os at kontakte.

Da Kristus vandrede på Jorden, lærte han sine disciple, at kun gennem bøn og faste kunne de foretage åndelig helbredelse. Denne tjeneste som udføres ved hver Wesakfest, er en fælles bestræbelse på omfattende gruppehelbredelse, og ved bøn, (helliggjort begær, oplyst tanke og intens aspiration) og gennem selvdisciplin kan arbejdet fuldføres med et vellykket resultat. En gruppeindsats er nødvendig, og hver enkelt af os (som kan se visionen) kan være med. Ingen er for lille, eller for ubetydelig til at kunne tjene, for det er den fælles, forventningsfulde længsel som til sidst vil udløse velsignelsen. Vi kan alle gøre noget for at bringe dette dødvande til afslutning og gøre det muligt at indlede en periode med fred og god vilje.

Men det er ikke tusindårsriget vi arbejder for, og vor vigtigste opgave er derfor:

For det første: At nedbryde en gammel rytme og indføre en ny og bedre. Her er tiden en faktor af altafgørende betydning, det må vi ikke glemme. De onde og nedbrydende kræfter er på grænsen til at bryde løs, men det truende onde kan opløses og ulykken afvendes. Wesakfesten giver os en stor mulighed for at påkalde de magter, som kan modvirke det onde og bane vej for det gode.

For det andet: At forene og sammensmelte den fælles længsel hos alle på tidspunktet for hver fuldmåne (og specielt Wesak-fuldmånen), så en kanal åbnes og en kontakt etableres mellem den nye gruppe af verdenstjenere bestående af alle sande disciple, aspiranter og mennesker af god vilje uden hensyn til deres nationalitet eller tro, og det ventende hierarki af Kristi disciple. Når denne kanal er fast etableret og et stort antal tænkende mænd og kvinder forstår dens funktion og muligheder, vil de åndelige sandheder lettere kunne indprentes almenheden, og Kristus og mestrenes Hierarki vil lettere kunne påvirke den offentlige mening. Verdens aspiranter arbejder i dag på at skabe en sådan kanal. Er det ikke muligt, at alle religiøse ceremoniers funktion simpelthen er at tilvejebringe en sådan fast forbindelse mellem de subjektive realiteters verden og dagliglivets verden? Kan den ny og fremtidige verdensreligion ikke bygges op om dette princip, og kan det ikke tænkes, at den Universelle Kirke i den nye tidsalder vil fokusere på fuldmånetimen hver måned og udvikle sig til en videnskab om tilnærmelse eller en teknik til opnåelse af åndelig kontakt? Det vil farve vore nye kirkeritualer og vise os den frembrydende sandhed om vejen tilbage til Gud. Nogle af os tror, at det er sådan. Det vil blive en ny vej til forening. Denne forening er ikke den samme som den mystiske forening der tales om i skrifterne og den mystiske tradition, idet den vedrører det enkelte menneskes forhold til Gud og til hans egen sjæl. Det er ikke en forening som har at gøre med en mesters gruppe af disciple. Den er forbigående og individuel. Den forening der tales om er noget langt mere betydningsfuldt, for den handler om en gruppeforening og grupperelation mellem den åndelige værens verden og det ydre livs verden. Det er en ny form for forening af det objektive og det subjektive.

Lad os opsummere, hvad vi skal gøre, når det er tid for Wesakfesten og - i mindre målestok - tid for hver månedlig fuldmåne. Vi prøver at samles om en gruppeindsats, der er så magtfuld at på det rette tidspunkt vil den i kraft af sin styrke fare ud som en vældig magnetisk impuls. Den vil nå op til de væsener som våger over vor menneskehed og vor verdens civilisation, og som virker gennem visdommens mestre og gennem Kristus og hans kirke. Den vil fremkalde en stærk magnetisk impuls som svar fra dem. Denne impuls vil forene de overskyggende, velsignelsesrige energier (som legemliggør Guds kærlighed) med en nødlidende verden. Ved en koncentreret indsats fra den nye gruppe af verdenstjenere kan lys, inspiration og »åndelig helbredelse« frigøres i et sådant mål af kraft, at den menneskelige bevidsthed kan ændres afgørende og forholdene i verden kan da klart forbedres. Mennesket vil få øjnene op for de grundlæggende realiteter som endnu kun dunkelt kan anes af almenheden. Mennesker vil da selv tage de nødvendige korrektiver i brug i tro på at det sker på grundlag af deres egen visdom og kraft, men hele tiden står der grupper af aspiranter og disciple bag scenen, arbejdende i stilhed og i fællesskab med hinanden og Hierarkiet; derved holder de en kanal åben, hvorigennem den nødvendige visdom, styrke og kærlighed kan flyde. Til denne store opgave må følgende grupperinger og forhold tages i betragtning:

Det bør bemærkes, at Buddha i sig fokuserer de nedstrømmende energier, mens Kristus i sig manifesterer det udgående krav, hele planetens åndelige længsel. Det udgør en magtfuld planetarisk samklang. Hvis det nødvendige arbejde udføres hvert år på tiden for Wesakfesten, kan den nødvendige rekonstruktion i verden påbegyndes. Det gunstige resultat - eller det modsatte - af den ønskede stimulering ligger i vore hænder. Hvis opgaven skal lykkes, vil det blive muligt at etablere en ny relation mellem Hierarkiet og menneskeheden. Det vil markere begyndelsen på en ny slags formidlende tjeneste - en opgave, der denne gang vil blive udført af en organiseret gruppe af tjenere, som er ved at blive skolet til oprettelsen af dén gruppe, som til sin tid vil frelse verden.

Taurus-Gemini højtiderne

Én bemærkning må jeg indskyde her, og jeg gør det med stor glæde: Dette år (1946) markerer begyndelsen på en cyklus som drager menneskeheden tættere til Wesakfesten end på noget tidligere tidspunkt. Wesakfesten er længe blevet højtideligholdt i mange lande, og - som tiden går og massernes oplysning skrider frem - bliver det møde som afholdes i timen for fuldmånen i Tyrens tegn af stor betydning, men dets grundtone vil være ændret ... Det er Buddhas og Kristi hensigt at der til sin tid i alle lande skal fremstå én der vil fungere som deres repræsentant på tidspunktet for de to højtider, så fordelingen af den åndelige energi fra første stråle eller aspekt vil ledes fra Buddha (og senere Shamballa til Kristus og derpå fra Kristus til de disciple i alle lande, som kan overskygges og derved blive i stand til at virke som kanaler for den direkte energiudstrømning. Den samme fremgangsmåde vil blive fulgt ved tidspunktet for fuldmånen i Tvillingernes tegn, kun vil Shamballa ikke være så stærkt involveret her, og med den forskel at ved fuldmånen i Tyrens tegn er det en første stråle discipel, der vil blive overskygget og ved fuldmånen i Tvillingernes tegn vil en anden stråle discipel repræsentere Kristus i alle lande. Det kan enten være disciplens sjælsstråle eller hans personlighedsstråle.

(Wesakbudskab 1946).

Festdagen vil blive kendt som »Dagen for Bevarelse«, mens de to følgende dage kaldes »Fordelingsdage«. Disse ord har en noget anden betydning for mestrenes hierarki end for os og det er formålsløst (og desuden ikke tilladt), at forklare deres dybeste betydning. De er imidlertid fem dage med en stærkt intensiveret tjenesteindsats, som fører til afkald på alt, der kan stå i vejen for vor brugbarhed som kanaler for åndelig kraft. Det betyder, at efter behørig forberedelse, dedikation og opadrettet stræben i de to første dage, skal vi på selve festdagen simpelthen betragte os selv som modtagere eller vogtere af så meget af den indstrømmende åndelige energi, som vi kan rumme. Som kanaler må vi forberede os på at glemme os selv i tjeneste ved at gribe, rumme og fastholde energi for resten af menneskeheden. Vi må betragte selve højtiden som en stilhedens dag (jeg taler om en indre fred og en stille højtidelighed, der kan bevares ubrudt, selv om det ydre menneske tjener ved sin tale og udtalte interesse), en dag med tjeneste udført udelukkende på det esoteriske plan og i fuldstændig selvforglemmelse med tanke på menneskeheden og dens nød. I denne periode må kun to tanker lægge beslag på vor opmærksomhed - vore medmenneskers nød og behovet for at skabe en gruppekanal, hvorigennem de åndelige energier kan udsendes til hele menneskeheden under kyndig ledelse af udvalgte medlemmer af Hierarkiet.

I to dage forud for fuldmånen skal vi opretholde denne indstilling af andægtighed og tjeneste og søge at gøre os modtagelige for det, som vor sjæl vil meddele os, og som vil gøre os til nyttige redskaber for Hierarkiet. Hierarkiet arbejder gennem grupper af sjæle og potentialet af dette gruppearbejde skal afprøves. Disse grupper kontakter og befrugter de ventende, viede personligheder. På fuldmånedagen søger vi at forblive i lyset. Vi vil ikke beskæftige os med forestillinger om, hvad der skal ske, og vi vil heller ikke se efter resultater eller konkrete virkninger.

På de to følgende dage skal vi vende vor opmærksomhed bort fra os selv, og tillige fra de indre subjektive plan mod den ydre verden, og vor indsats skal gå ud på at viderebringe det mål af åndelig energi, som vi har kontaktet. Da vil vort arbejde på dette område for samarbejde være afsluttet.

Denne indsats fra Hierarkiets side varer fem dage, og forud er der gået en yderst koncentreret forberedelsesperiode. Arbejdet med at gøre sig rede til lejligheden begynder for Hierarkiet på nøjagtig det tidspunkt, da »solen begynder at gå mod nord«. Men de trættes ikke som mennesker gør, og det er ikke muligt for den menneskelige aspirant at gennemføre så lang en forberedelsesperiode, uanset hvor stor hans iver er.

Da den store herre vandrede på jorden, lærte han sine disciple at kun gennem bøn og faste kunne de foretage åndelig helbredelse. Vil I tænke over disse ord? Her er der tale om en gruppeindsats for en omfattende gruppehelbredelse og ved bøn (helliggjort begær, oplyst tanke og intens, håbefuld længsel) og disciplinering af det fysiske legeme for en kort periode og med et klart defineret formål, kan arbejdet udføres.

Hvad er det der skal opnås ved den vigtige fuldmåne i Tyrens tegn? Jeg vil anføre punkterne i rækkefølge efter deres betydning og så klart og kortfattet, som dette svært forståelige emne tillader.

Frigørelsen af visse energier som effektivt kan påvirke menneskeheden og som, hvis de frigøres, vil stimulere kærlighedens og broderskabets ånd og den gode vilje blandt mennesker på jorden. Disse energier er så klart definerede og lige så virkelige som de energier, videnskaben arbejder med og kalder »kosmisk stråling«. Jeg taler om reelle energier og ikke om emotionelle og ønskelige abstraktioner.

Sammensmeltningen af alle mennesker af god vilje i verden til en integreret, responderende helhed.

Påkaldelse og respons fra visse store væsener, hvis arbejde kan og vil blive muligt, dersom det første mål kan nås ved gennemførelse af det andet mål.

Tænk over denne syntese af de tre mål. Hvad disse levende kræfter kaldes, er ganske uden betydning. De kan kaldes »Guds Stedfortrædere« som kan og vil samarbejde med livets og kærlighedens ånd på vor planet, den Ene i hvem vi lever og røres og har vor væren. Visse tænkere må kalde dem ærkeenglene i det allerhøjeste, hvis arbejde er blevet muliggjort gennem Kristi og hans disciples arbejde, den sande og levende kirke. Andre kan kalde dem de styrende ledere af det planetariske Hierarki, som står bag vor planetariske evolution og som sjældent tager aktiv del i verdens anliggender, idet de overlader dette til visdommens mestre, undtagen i nødsituationer som i denne tid. Hvilket navn vi end giver dem, står de parat til at hjælpe, hvis kaldet fra aspiranter og disciple lyder med tilstrækkelig styrke på tidspunktet for fuldmånerne i Tyrens og Tvillingernes tegn.

Fremkaldelse på de indre plan af en energisk og målrettet aktivitet fra Hierarkiet af mestre, disse illuminerede sind, som er betroet arbejdet med verdens styrelse. En reaktion er ønskelig og kan blive effektiv mellem de følgende tre grupper:

Det ventende og (på dette tidspunkt) bekymrede Hierarki - bekymret, fordi selv de ikke kan forudse, hvordan menneskeheden vil reagere og hvorvidt den vil være klog nok til at gribe den tilbudte lejlighed. De står, organiseret under ledelse af Kristus, alle mestrenes mester og læreren for både engle og mennesker, han er blevet udpeget som direkte formidler mellem Jorden og Buddha, som igen er den indviede formidler mellem hele det ventende hierarki og de agtpågivende væsener.

Den nye gruppe af verdenstjenere, der på denne tid er sammensat af alle menneskehedens sensitive og viede tjenere, hvis mål er verdensfred, som stræber efter at skabe god vilje på jorden som basis for fremtidigt liv og verdensekspansion. Oprindelig bestod denne gruppe af en håndfuld accepterede disciple og viede aspiranter. Dens rækker er blevet åbnet ... for alle de mennesker af god vilje som er villige til at bringe ofre for at hjælpe menneskeheden, og som ikke accepterer skillelinjer af nogen art, men føler ens over for mennesker af alle racer, nationaliteter og religioner.

Masserne af mænd og kvinder som har responderet på de fremsatte ideer og reagerer positivt på tanken om international forståelse, økonomisk samhørighed og religiøs enhed. Når disse tre grupper af tænkere og tjenere bringes i samklang med hinanden, og når de tre grupper kan koordineres, omend kun flygtigt, vil meget kunne nås; porten til det nye liv kan åbnes og indstrømningen af de nye åndelige energier kan ske. Det er gruppens mål og hensigt.

Må jeg nu komme med et spørgsmål? Hvad betyder denne fuldmåne i Tyrens tegn for jer personligt? Anser I den for så betydningsfuld, at den berettiger til den yderste anstrengelse fra jeres side? Tror I for alvor at der virkelig på denne dag kan frigøres åndelig energi som er så magtfuld, at den kan forandre forholdene i verden, forudsat at den menneskelige familie yder sin indsats? Tror I for alvor, og kan I fastholde denne tro, at Buddha på denne dag står afventende sammen med Kristus og Hierarkiet af illuminerede sind, tilligemed den tilbudte hjælp fra nogle af de herskere, fyrster og lysenergier, som er den højere modpart til mørkets kræfter, rede til at virkeliggøre Guds planer, når blot menneskeheden giver dem ret og tilladelse til det? Jeres vigtigste opgave i denne tid er ikke at kæmpe mod det ondes magt og mørkets kræfter, men at vække interesse for og mobilisere lysets kræfter i verden i dag. I skal ikke gøre modstand mod det onde, men organisere og mobilisere det gode for på denne måde at styrke dem, som arbejder på retfærdighedens og kærlighedens side, så det onde får færre muligheder.

Hvis jeres tro på det, jeg har fortalt jer, er som et sennepskorn, hvis I har en urokkelig tro på Guds ånds arbejde og menneskets guddommelighed, så glem jer selv og vie alle jeres kræfter, når I har modtaget dette budskab, til samarbejde i en organiseret indsats for at vende strømmen i verdens hændelser; derved forstærker I kærlighedens og den gode viljes ånd i verden i maj måned.

Festen i Tvillingernes tegn, som så helt og fuldt er Kristi fest og som betoner hans forhold til menneskeheden, dækker i virkeligheden tre fulde dage, hver med en forskellig grundtone:

Grundtonen for kærlighed i hierarkisk forstand, fri for sentimentalitet, føleri og fremhævelse af personligheden - en kærlighed som giver afkald og forstår, som handler med energi og beslutsomhed og som arbejder for helheden og ikke for en gruppe eller den enkeltes interesse.

Grundtonen for opstandelse, som markerer den nye tone for liv, den levende Kristus og det »mere righoldige liv«, som krigen har gjort muligt ved at fremtvinge en tilbagevenden til de reelle værdier.

Grundtonen for kontakt, for et tættere forhold mellem Kristus og hans folk, mellem Hierarkiet og menneskeheden.

Ordet »grundtone« er valgt med overlæg og betegner den lyd, som gik forud for enhver betydningsfuld indstrømning ved Wesakfesten. Disse energier frigøres ved en højtidelig ceremoni på hver af de tre dage. Ved hver ceremoni vil Kristus fremsige invokationen alene og derefter vil det samlede Hierarki intonere stanzen alene under påkaldelse af lys, kærlighed og god vilje (en på hver af de tre dage). De disciple som varetager trianglerne eller bevægelsen for god vilje, vil have dem i tankerne mens den første og tredje stanze fremsiges, og den nye gruppe af verdenstjenere vil være sig bevidst, når den anden stanze intoneres.

Jeg vil derfor henlede jeres opmærksomhed på den betydning, Hierarkiet tillægger det grundlæggende arbejde, som I er engageret i, og som I har påbegyndt. Jeg vil dog her fremhæve at den interesse som Hierarkiet udviser, ikke kun gælder jer, men hvor som helst to eller tre er forsamlet i mesterens navn, vil energien strømme; hvor som helst den gode vilje er målet og fremkalder en indsats, uanset i hvilken form, vil denne energi gøre sig gældende, og at den nye gruppe af verdenstjenere er en langt større gruppe end kun de få, som I kender. I dag tæller medlemmerne flere millioner.

(Wesakbudskab 1946)

På tidspunktet for fuldmånen i Tyrens tegn vil Buddha intonere et magtfuldt mantra og blive den »absorberende formidler« af første stråles energi. Han vil benytte den magnetiske energi fra anden stråle for at tiltrække sig denne energi og fastholde den, før han sender den videre. Kristus vil derefter - på Hierarkiets vegne - blive den »modtagende formidler« af denne magtfulde energi, og de syv grupper af mestre, som arbejder med de menneskelige og undermenneskelige riger, vil (som svar på hans krav) blive de »styrende formidlere« af det syvfoldige udtryk for denne energi.

I timen for fuldmånen i Tvillingernes tegn vil Hierarkiet, under ledelse af Kristus, frigøre denne vilje til det gode og sende den ud over menneskeheden; derved opnås syv store resultater i overensstemmelse med de syv understråler af denne første stråle for vilje eller magt.

Der gives magt til verdens disciple og indviede blandt mennesker, så de effektivt og med visdom kan styre den kommende genopbygningsproces.

Viljen til kærlighed vil stimulere mennesker af god vilje overalt, så hadet efterhånden overvindes og mennesker vil søge at leve sammen. Dette vil tage nogen tid, men den indre trang er til stede og den bliver konstant stimuleret.

Viljen til at handle vil inspirere intelligente mennesker over hele verden til at indlede de aktiviteter, som skal danne grundlaget for en ny, bedre og lykkeligere verden.

Viljen til samarbejde vil også vokse støt. Mennesker vil ønske og kræve rette menneskelige relationer - et mere generelt resultat end det, som frembringes gennem de første tre aspekter af denne stråle, men som vil blive et naturligt udslag af denne aktivitet.

Viljen til at vide og tænke rigtigt og kreativt vil blive en fremtrædende karakteristik af masserne. Viden, mine brødre, er det første skridt hen imod visdom.

Viljen til at blive ved (som er et aspekt af hengivenhed og idealisme) vil blive et almenmenneskeligt karaktertræk - en sublimering af det grundlæggende selvopholdelsesinstinkt. Det vil føre til en urokkelig tro på de idealer, som Hierarkiet fremlægger for os og en demonstration af udødelighed.

Viljen til at organisere vil fremme en opbygningsproces som vil udvikle sig under direkte inspiration fra Hierarkiet. Midlet vil være et potentiale af viljen til det gode hos den nye gruppe af verdenstjenere og den responderende gode vilje hos menneskeheden.

(Wesakbudskab 1944)

Siden 1952 er fuldmånen i Tvillingernes tegn også blevet holdt som verdensinvokationsdag. Den store invokation som menneskeheden har brugt siden 1945, er blevet en integreret del af højtidelighederne og af forberedelserne til Kristi tilsynekomst.

Den store invokation

Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden.

Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus komme til syne på jorden.

Fra centret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.

Fra centret vi kalder menneskeheden
lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.

Lad lys og kærlighed og kraft
genoprette planen på jorden.

OM OM OM