(Strålerne og Indvielserne, side 94-97)

Lys kan betragtes som et symptom, en reaktion på mødet og den efterfølgende fusion mellem ånd og stof.

Hvor dette store punkt for fusion og solkrise (for det er hvad det er, endog når det frembringer en planetarisk krise) kan observeres i tid og rum, kommer der straks et lys, og det er så intensivt, at kun de, der kender sjælens lys, og som kan tåle det hierarkiske lys, kan skoles til at træde ind i og blive en del af Shamballa-lyset og vandre i de »strålende haller, hvor de lys befinder sig, der udfører Guds vilje«.

For at bringe begrebet lidt nærmere: først når personlighedens vilje og sjælens vilje smelter sammen - fremkaldt af kærlighed - vil sjælens lys dominere personlighedens materielle lys. Dette er en vigtig oplysning. Først når monadens vilje og Hierarkiet af sjæles vilje mødes og smelter sammen i »de øvre kredse« (hvis jeg må anvende et så nutidigt udtryk), kan det udstrålende livslys dominere menneskehedens og Hierarkiets sammensmeltede lys. Kun svagt vil man kunne forestille sig denne gruppefusion og forbindelse finde sted.

Det er ligeledes det første tegn på den udstråling fra Shamballa, der forårsager den omfattende åbenbaring af det onde, en udstråling som nu skaber uro i verden, og som har tilvejebragt konfrontationen mellem godt og ondt. Dette tegn på udstråling er den betingende faktor bag det, der kaldes planlægning for efterkrigstiden, og bag de tanker om rekonstruktion og genopbygning af verden, som den bedste menneskelige tænkning er koncentreret om på dette tidspunkt.

Husk endelig, at det onde (det kosmisk onde eller kilden til det planetariske onde) er meget tættere på Shamballa end på menneskeheden. De store liv dér er fuldstændig fri for blændværk. Deres vision er bemærkelsesværdig i hele sin enkelhed. De beskæftiger sig kun med åndens og stoffets store og enkle dualitet og ikke med de mange former, som fusionen mellem disse to skaber. Stoffets herredømme over ånden (og dens refleksion, sjælen) er det, der udgør det onde, og det gælder, hvad enten dette udsagn anvendes om den enkeltes eller gruppens udvikling. De »lys, der udfører Guds vilje«, er fri af det ondes fortryllelse. Det lys de færdes i beskytter dem, og deres egen naturlige og iboende udstråling afviser det onde. Men de »færdes ved siden af det onde, som alle mindre former har tendens til«. De er en del af en stor iagttagende gruppe, der »bevæger sig fremad i tid og rum«. Dens medlemmer iagttager den store krig og konflikt, der foregår på jorden mellem lysets og mørkets kræfter. De har sluppet lysets kræfter fri på jorden, medens det ondes kræfter er iboende selve den substans, som de mange livsformer er opbygget af.

På nuværende tidspunkt arbejder Shamballas store råd, der hidtil har arbejdet gennem Hierarkiet, med livet i formen. De må gå frem med største forsigtighed, når de arbejder på denne måde, for disse lys véd, at faren ved for tidlig direkte kontakt med menneskeheden og den deraf følgende overstimulering er stor. En af årsagerne til den nuværende verdensomvæltning er, at menneskeheden blev fundet egnet til at kunne modtage »berøring fra Shamballa«, uden at den var nedtrappet via Hierarkiet, således som det hidtil har været sædvane. Beslutningen om at anvende denne berøring (som er et stort eksperiment) blev taget i 1825, da det store råd havde sit sædvanlige hundredeårsmøde. Følgerne kender I. De sker lige for øjnene af jer. Industrialiseringen begyndte at tage form for hundrede år siden og fik et stort skub fremad af denne berøring. Det onde i nationer - aggression, grådighed, intolerance og had - blev vækket som aldrig før og to verdenskrige var følgen, den ene raser stadig (skrevet oktober 1943). Sideløbende skete der en forøgelse af det gode, igen som reaktion på den guddommelige »berøring«, hvilket førte til voksende forståelse, til udbredelse af idealisme, til højnelse af vore uddannelsessystemer og til iværksættelse af reformer inden for alle områder af menneskets liv. Alt foregår hurtigere, og en sådan vækst har man ikke set i global målestok før 1825. Viden om Hierarkiet spredes ligeledes over hele jorden, ligesom det faktum, at discipelskab og indvielse gælder alle. Som følge deraf er menneskeheden gået fremad og ind i et lys af større styrke. Godt og ondt står tydeligere tegnet, lys og mørke sidestilles på fremragende måde, rigtigt og forkert er tydeligere defineret, og menneskeheden som helhed ser de store problemer om retfærdighed og kærlighed, om synd og separatisme ud fra en global målestok.