God vilje er kærlighed i handling
Tjeneste en livsvej

Tidligere var hengivenhed og lydighed over for læreren vejen til åndelig frigørelse. I dag oplever menneskeheden sjælen og Gud i det indre. En ny vision af planen træder frem. Alice Bailey beskriver det som en ny tone, der sendes ud, tonen af åndelig vækst gennem tjeneste for hele menneskeheden og gennem en voksende selvforglemmelse.

Et kendetegn for sand tjeneste er glæde, glæde er stilhedens tavse sprog

Et netværk af lys og god vilje





Triangler

Et tjenestearbejde for mennesker af god vilje, som tror på tankens kraft. Der arbejdes i grupper på tre for at skabe et verdensomspændende netværk af lys og god vilje.

I centret af Guds vilje står jeg.
Intet skal bortlede min vilje fra Hans.
Jeg opfylder denne vilje med kærlighed.
Jeg vier mig til tjeneste.
Jeg, den guddommelige triangel,
virkeliggør viljen i firfoldigheden
og tjener mine medmennesker.

Lysets tjeneste

Triangler er en tjenesteaktivitet for mennesker af god vilje, som tror på tankens kraft. I grupper på tre etablerer de rette menneskelige relationer ved at skabe et verdensomspændende netværk af lys og god vilje.

Trianglernes mål

Verden har en åndelig bestemmelse. Bag evolutionen er der en blivende hensigt, som vi kalder Guds plan. Enhver, som responderer på åndelige behov, kan på sin egen måde og inden for egne omgivelser samarbejde om fuldbyrdelsen af den guddommelige plan.

Planen virkeliggøres gennem menneskeheden. Vi er ansvarlige for gennem vort daglige liv at udtrykke planens mening og betydning, således at menneskeheden forstår den.

Triangler fremmer den guddommelige plan ved at arbejde for følgende mål:

Én verden - én menneskehed
World Goodwill

En upolitisk bevægelse, som arbejder for at aktivere den gode vilje over hele jorden. Hvert kvartal udsendes et Nyhedsbrev, som belyser den nye verdensorden, FN og de nye universelle værdier.

Den gode vilje
Samhørighed
Samarbejde
Universelt ansvar

En ny menneskehed træder frem gennem den forenede indsats af mennesker af god vilje overalt i verden.

Sentenser om den gode vilje

Tænk og meditér over disse sentenser, det kan forandre livet på kloden:

God vilje er i dag en drøm, en teori, og derfor en negativ kraft. Den må blive en levende handling, et fungerende ideal og en positiv energi.

Verdens håb er i dag at udvikle den gode vilje - ikke fred, således som ordet sædvanligvis udlægges - men en kultivering af den gode viljes ånd, som anvendes intelligent til opbygning af det individuelle såvel som det nationale liv.

Et hvilket som helst menneskeligt problem kan løses, hvis den gode vilje benyttes skabende og praktisk.

Vi kan udstråle god vilje magtfuldt ved at anvende tankens kraft og ved positivt at arbejde på, at alle vore relationer fungerer rigtigt og er til gavn for alle, som vi kommer i forbindelse med.

Den gode vilje er den mægtigste energi, der kan benyttes i vor tid.

Rette menneskelige relationer

Citater om rette menneskelige relationer:

Hvad er rette menneskelige relationer andet end kærlighed mellem mennesker, grupper og nationer? Hvad er internationalt samarbejde andet end kærlighed på verdensplan?

Rette menneskelige relationer er ikke alene god vilje, hvad mennesker sædvanligvis tror; de er resultatet af god vilje såvel som tilskyndelsen til konstruktive forandringer mennesker, samfund og nationer imellem.

At indføre videnskaben om de rette relationer er det næste umiddelbart forestående skridt i menneskehedens mentale udvikling. Det vil blive den nye undervisnings vigtigste opgave.

Det er sikkert, at enhver nation, stor eller lille, (når minoriteterne får samme proportionale rettigheder) bør følge sin egen individuelle kultur og udvirke sin egen frelse, som det synes bedst, men at alle og enhver bør komme til erkendelse af, at de er organiske dele af et samlet hele, og at de må bidrage til dette hele med alt, hvad de har og er.

Disse erkendelser, når de udvikles og behandles intelligent, vil føre til rette menneskelige relationer, økonomisk stabilitet (baseret på princippet om at dele) og til en ny orientering i forholdet menneske til menneske, nation til nation, og til alt - lige til den højeste magt, vi kalder »Gud«.

Alice Baileys bøger

Fireogtyve bøger, der omhandler den esoteriske lære, bøger, som fremmer og stimulerer til opfyldelse af den nye tidsalders krav.

Meditation ved fuldmåne

Ved tiden for fuldmåne er åndelige energier til rådighed. Offentlige meditationsmøder afholdes for at fordele disse energier som et tjenestearbejde for menneskeheden. Oplysning om arbejdet og tidspunkterne for meditationsmøderne sendes gerne på forlangende (Tabel over nymåne og fuldmåne, e-mail: goodwill@email.dk).

Meditationens formål er at opnå kontakt med Hierarkiet og danne en kanal, hvorigennem energi kan strømme. Det er en handling, der skal hjælpe hele menneskeheden og ikke den enkelte mediterende. Personligheden træder tilbage for gruppens mål.

Meditation ved fuldmåne er ikke en mystisk, men en okkult meditation over en sædtanke. Selve handlingen strækker sig almindeligvis over en time, og meditationen afholdes så nær det nøjagtige fuldmånetidspunkt som muligt.

Der indledes med en kort tale som indføring til meditationen. Derefter følger meditationen, hvor der mediteres over et fastlagt meditationsomrids og månedens esoteriske sædtanke eller nøgleord.

Den mest enkle beskrivelse af sædtankens betydning ved meditation vil være, at den kontempleres i sjælens lys.


De esoteriske sædtanker (nøgleord) for zodiakens tolv tegn

Fra Vædderen gennem tegnene til Fiskene

Vædderen (Aries) Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg.
Tyren (Taurus) Jeg ser, og når øjet åbnes, er alt lys.
Tvillingerne (Gemini) Jeg erkender mit andet selv, og når dette selv toner bort, vokser og stråler jeg.
Krebsen (Cancer) Jeg bygger et oplyst hus, hvori jeg dvæler.
Løven (Leo) Jeg er det, og det er jeg.
Jomfruen (Virgo) Jeg er moderen og barnet. Jeg er Gud, jeg er materie.
Vægten (Libra) Jeg vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinjer.
Skorpionen (Scorpio) Kriger er jeg, og fra kampen står jeg sejrrig frem.
Skytten (Sagittarius) Jeg ser målet. Jeg når dette mål, og derefter ser jeg et andet.
Stenbukken (Capricorn) Hensunken er jeg i overjordisk lys og vender dog dette lys ryggen.
Vandbæreren (Aquarius) Jeg er livets vand, som udgydes for tørstende mennesker.
Fiskene (Pisces) Jeg forlader Faderens hus, og idet jeg vender tilbage, frelser jeg.

Donation

Oplysende materiale tilsendes alle interesserede vederlagsfrit. Alle aktiviteter, undtagen selve bogsalget, opretholdes ved frivillige bidrag.

Arbejdet i Danmark foregår i nært samarbejde med Lucis Trusts hovedcentre i Genève, London og New York.

Links til yderligere information:

Triangelarbejdet:
Om Triangler, Trianglernes teknik og Triangelbulletin (nyhedsbrev) (i PDF-format)

Den gode vilje:
Om World Goodwill, Den gode viljes energi og World Goodwill nyhedsbrev (i PDF-format)

Alice A. Baileys bøger:
Beskrivelse af bøgerne

Meditation ved fuldmåne:
Om meditation ved fuldmåne og en mere uddybende beskrivelse af meditation ved fuldmåne

Den store invokation:
Uddybende beskrivelse

Den store invokation

Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden.

Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus komme til syne på jorden.

Fra centret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.

Fra centret vi kalder menneskeheden
lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.

Lad lys og kærlighed og kraft
genoprette planen på jorden.



Dansk Informationscenter for World Goodwill og Triangler, Postboks 1025, DK-2650 Hvidovre, tlf. 36 78 40 19, e-mail: goodwill@email.dk

8-9-2000